Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Carbonara med røget bacon

Anne MetteAnne Mette Autzen

Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!

24. august 2018
En variant af den italienske klassiker "Spaghetti Carbonara".

Opskrift på carbonara med røget bacon

En variant af den italienske klassiker “Spaghetti Carbonara”.

I opskriften bruges pasteuriserede æggeblommer, så du behøver ikke bekymre dig om, at æggene ikke varmebehandles 100%. Du kan naturligvis erstatte dem med friske æggeblommer, hvis du foretrækker det.


Antal: 4 Portioner

Carbonara med røget bacon

En variant af den italienske klassiker "Spaghetti Carbonara".
Forfatter: Anne Mette Autzen
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 5 minutter

Ingredienser

  • 400 gram Bacon i tern
  • 4 stk. Pasteuserede æggeblommer svarer til 2 bægre
  • 0.5 liter Fløde madlavnings- eller kaffefløde
  • 0.5 stk. Citron saften heraf
  • 50 gram Parmesan friskrevet
  • 500 gram Spaghetti

Sådan gør du

  • Rist bacon på en varm pande til den er gylden og sprød.
  • Fyld en gryde med letsaltet vand og bring det i kog. Tilsæt spaghettien og kog den al dente (til tanden) efter pakkens anvisning.
  • Æggeblommer, fløde og revet parmesan blandes sammen i en skål. Smag blandingen til med citronsaft, salt og rigeligt peber. 
  • Når spaghettien er færdig, hældes vandet fra. Lad dog cirka 1 dl. af kogevandet blive ved spaghettien, da det skal med i saucen. 
  • Kom ægge/flødeblandingen op på panden til det ristede bacon og bland alt godt sammen. 
  • Tilsæt spaghetti samt kogevand og bland alt godt sammen. Kværn gerne mere sort peber ud over retten.
  • Server med det samme, gerne sammen ekstra parmesan, en grøn salat og friskbagt madbrød.