x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Brændende kærlighed med chorizo og rodfrugter

RASMUSBREDAHL | 11. december 2018

En god kraftig vinterret med et dejligt navn.

For at den brændende kærlighed kan piftes op, har den brug for et surt, sødt og bittert modspil til at bryde umami- og saltsmagen fra kartofler og bacon.

Jeg bruger lidt chorizopølse og rodfrugter, som ristes med æbleeddike for at skabe kontrast.

Det giver retten et nyt udtryk, som varmer på en kold vinterdag.


Brændende kærlighed med chorizo og rodfrugter

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Antal: 4 Portioner
Forfatter: rasmusbredahl

Ingredienser

  • 150 gram Bacon Tørsaltet og skåret i tern
  • 150 gram Chorizo Skåret i tern
  • 3 stk. Zittauerløg Finthakkede
  • 2 stk. Rødbede Skrællede og skåret i små tern
  • 3 spsk. Æbleeddike
  • 0.5 spsk. Honning
  • 800 gram Kartofler Skrællede og skåret i små tern
  • 500 gram Rodfrugter F.eks. pastinak, persillerod og selleri. Skåret i små tern
  • 3 deciliter Mælk
  • 50 gram Smør
  • 0.5 tsk. Muskatnød Fintrevet
  • Groft salt
  • Peber Friskkværnet
  • Bredbladet persille Skyllet og hakket groft
  • Dijonsennep
  • Brød Groft

Sådan gør du

  • Steg bacon og chorizo i et par minutter ved høj varme, skru lidt ned, og lad det simre, til det er sprødt.
    Tag bacon og chorizo af panden.
    Kom løgene på, og steg dem ved jævn varme i 5 minutter,eller til de er gyldne.
    Vend løg med bacon- og chorizotern, og hold det lunt. På samme pande ristes rødbeder i lidt olie i 5-10 minutter, til de er let møre.
    Tilsæt æbleeddike og honning, og lad bruse op.
    Vend rundt et par minutter.
    Tilsæt bacon, chorizo og løg, og hold det varmt.
     
    Skræl kartofler og rodfrugter, og skær dem i mindre stykker.
    Kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra, og lad grøntsagerne dampes tørre.
    Lun mælken, og mos grønsagerne med en kartoffelstøder eller med piskeris.
    Tilsæt mælken lidt ad gangen, til mosen har en passende konsistens.
     
    Tilsæt smør, groft salt, muskatnød og peber.
    Du kan evt. udelade mælken og bruge vandet fra grøntsagerne i stedet.
    Anret mosen i et fad med bacon-rødbede-blandingen på toppen, og drys med lidt hakket bredbladet persille.
    Servér med dijonsennep og groft brød.

Om forfatteren


Rasmus er madnørd og forfatter

Opskriften er fra min og Nikolaj Buchardts bog: neurogastronomi.com

Køb bl.a. bogen her hos Saxo.com.