x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Blondies kage

ANETTE SøSTRøM ASMUSSEN | 2. juli 2019

Superlækre og nemme blondies med reven appelsinskal.

Blondies (eller brownies lavet med hvid chokolade) er et delikat alternativ til den tunge brownie med mørk- eller mælkechokolade.

For at blive ekstragode og lækre, har både blondies og brownies godt af at blive bagt dagen inden, de skal serveres. På den måde får de lov til lige at sætte sig og blive rigtig klæge og faste, som vi kender en god brownie (og blondie).

De hakkede mandler og den hakkede hvide chokolade er med til at give et skønt bid til disse små blondies kager. Mums!


Blondies kage

No ratings yet
Udskriv Pin
Antal: 1 kage
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen

Ingredienser

  • 250 gram Smør
  • 250 gram Hvid chokolade til smeltning
  • 4 Æg store
  • 260 gram Sukker
  • 190 gram Hvedemel
  • 0.5 tsk. Salt
  • 150 gram Mandler
  • 150 gram Hvid chokolade
  • 1 Appelsin skallen heraf

Sådan gør du

    1. Find en gryde.
    2. Kom smør heri.
    3. Smelt smørret uden at det bruner.
    4. Find en gryde og en skål, der er stor nok til at kunne stå ovenpå gryden.
    5. Kom lidt vand i gryden og placér skålen ovenpå gryden.
    6. Varm vandet op på komfuret.
    7. Kom de 250 gram hvid chokolade i skålen.
    8. Smelt chokoladen over vandbadet.
    9. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
    10. Find en skål.
    11. Kom æg, sukker, mel og salt heri.
    12. Pisk det sammen til en luftig masse.
    13. Tilsæt det smeltede smør og den smeltede chokolade.
    14. Vend det ligeså stille sammen.
    15. Hak mandlerne og de 150 gram hvid chokolade - du afgør selv, hvor store stykkerne skal være ud fra hvor meget bid du ønsker i din blondie. Jeg foretrækker personligt, at der er lidt at tygge i.
    16. Kom den revne appelsinskal og de hakkede mandler og chokolade i kagemassen.
    17. Vend det forsigtigt rundt.
    18. Find et fad i en passende størrelse - cirka 30x30 cm.
    19. Beklæd fadet med bagepapir.
    20. Hæld kagemassen i formen og sæt den i den nu varme ovn.
    21. Bag blondien i cirka 30 minutter - det afhænger af din ovn.
    22. Tag blondien ud og lad den afkøle.
    23. Dæk kagen til og lad den gerne stå til dagen derpå.
    24. Skær blondien ud i mindre, kvadratiske stykker lige inden servering.

Noter

Disse blondies er fryseegnede.

Om forfatteren


Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.