
Opskrift på asiatisk ret med flæsksteg rester
Super hurtig, nem og lækker asiatisk inspireret ret med rester fra flæskestegen. Oftest bruger vi flæskestegsrester til at lave pyt-i-panden/biksemad, men ofte får vi meget ud af at gå i det asiatiske køkken når det kommer til rester fra stege.
Det kunne f.eks. være lammebov hvor resterne bruges til en indisk inspireret gryderet med lam.
I den her ret er det resterne fra en kamsteg der bruges sammen med en masse asiastiske smage.

Asiatisk ret med flæsksteg rester
Ingredienser
- 400 gram Kamsteg Alle tilberedt (rester)
- 1 stk. Løg
- 1 stk. Hvidløg
- 2 stk. Gulerødder
- 1 stk. Forårsløg
- 1 tsk. Ingefær Frisk og hakket
- 1 tsk. Chilipulver
- 1 spsk. Sesamolie
- 1 spsk. Honning
- 2 spsk. Hoisinsauce
- 1 spsk. Soya
- 0.5 spsk. Fiskesauce
- 1 deciliter Cashewnødder
- 2 spsk. Sesamfrø
- Limesaft Efter smag
- 200 gram nudler
Sådan gør du
- Kog nudlerne i 4-5 minutter (eller hvad pakken nu siger) og skyl dem under den kolde hane bagefter - så klistrer de ikke sammen.
- Skær din kamsteg i små stykker.
- Snit alle grønsagerne fint og steg dem gyldne i sesamolien.
- Tilsæt kødet og kom herefter alle din hoisinsauce, honning, fiskesauce, soya og sesamfrø på panden.
- Lad det simre og karamellisere i 5-7 minutter og tilsæt så nudlerne og cashewnødderne.
- Smag til med limesaft og pynt evt. med ekstra forårsløg.
- Server straks.