Der er få ting, som kan slå den perfekte grillaften. En sommeraften med den helt rigtige temperatur, omgivet af venner og familie, og så med den absolut lækreste mad, tilberedt direkte på grillen. Det giver bare en lækker smag, som man ikke kan opnå på andre måder – og en god, lækker steak, eller et grillet kyllingebryst, kan virkelig bare få tænderne til at løbe i vand allerede når man ser det ligge på grillen.
Der er ingen tvivl om, at den rigtige grillaften også kræver det helt rigtige udstyr. Man kan efterhånden få udstyr til stort set al madlavning på en grill, lige fra lækre bøffer til pizza, til en gryderet og sikkert også supper. Og der er mere ekstraudstyr end nogensinde før, så du altid har fuld kontrol over madlavning, som kan gøres så nem, som du ønsker den. Men centralt i hele denne udstyrssituation er naturligvis grillen i sig selv. For du kan jo ikke få en grillaften uden at have en grill – og den rigtige grill gør en enorm forskel. Men hvilken model er netop den bedste grill for dig?
For når man står og skal vælge en ny grill, så kan det faktisk godt forekomme en lille smule uoverskueligt. Der er mange modeller på markedet, og de kommer jo i alle mulige former og designs. Og selvom man allerede har sporet sig ind på, at man ønsker sig en kulgrill, så er udvalget stadig enormt. Det er derfor, vi har lavet denne kulgrill bedst i test, så vi netop kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige kulgrill, så du ikke skal prøve at overleve sommeren uden – det kan vi ikke byde dig. Læs derfor med, så du kan finde den bedste kulgrill til dine behov.
Vigtigt at vide om testen er, at Gastrofun ikke tester produkterne selv. Vores tests er baseret på andres anmeldelser, popularitet på markedet og andre kilders tests. Du skal se vores tests som en måde at få et overblik over nogle af de bedste og mest populære produkter i dag.
Skal du lave det helt perfekte kød på grillen? Så kan det være, at du lige har brug for en fantastisk kødhammer, så du kan få banket kødet rigtig ud; tjek vores kødhammer bedst i test for at finde den perfekte model til dine behov.

Weber Go-Anywhere Charcoal
Hvis du er typen, som er glad for at tage på camping, road trips, eller noget andet i den dur, så er Weber Go-Anywhere Charcoal nærmest et must-have for dig. Der er nemlig tale om en ekstremt handy lille kulgrill, som er nem at have med på farten på grund af sin yderst kompakt størrelse. Du kan nemt få plads til den i bilen, i campingvognen, eller hvis det skulle være nødvendigt, så kan du faktisk endda nærmest have den med på cyklen. Du har muligheden for at grille alle de steder, hvor du normalt ikke ville kunne have en grill med.
Praktiske ben
Når du så er ude på tur, og du finder grillen frem, så har den faktisk nogle helt enorme fordele, som gør den bedre end alternativer som engangsgrill og lignende. Der er selvfølgelig tale om en kulgrill, så du får den helt rigtige smagsoplevelse, men selve designet på grillen hjælper faktisk også. Den har nemlig fire ekstremt praktiske ben, som lige hæver den over jorden – hvilket for øvrigt også hjælper med at holde den ren.
Nem transport
Bene er praktiske når den er i brug, men de giver faktisk også en fordel under transport. Du kan nemlig slå benene op, når den skal transporteres, hvorefter de i stedet bruges til at holde låget lukket, så der hele bliver holdt samlet – og så du undgår at eventuelle rester falder ud i bagagerummet på bilen. Udover det har den naturligvis praktiske bærehåndtag både i toppen og så siderne, så den er nem at løfte.
Egenskaber:
- Transportabelt design
- Grill areal: 420 x 260 mm
- Mål: 369 x 534 x 310 mm
- Vægt: 6,78 kg

Char-Broil Kettleman Kuglegrill
Hvis du er på markedet efter en seriøs kuglegril designet til brug med kul, så er Char-Broil Kettleman Kuglegrill et fantastisk bud. Du får nemlig en god størrelse med en radius på 56 centimeter, så du kan få god plads til maden – og når du er færdig med madlavningen, så bliver det også ganske nemt, da der i bunden af grillen er en aftagelig askebakke, så du hurtigt lige kan få den tømt, når temperaturen er kommet ned på et normalt niveau; rengøringen er netop den kedelige del ved at grille, så det er ekstra praktisk, når denne gøres nem.
Smart 360 graders luftindtag
En af de smarte ting ved Char-Broil Kettleman Kuglegrill er netop det praktiske luftindtag. Det er nemlig designet til at være hele vejen rundt om grillen, for at optimere indtaget mest muligt. Det gør det ekstra nemt for dig at regulere temperaturen, så du altid kan få den helt perfekt – og dette er naturligvis nemt at holde øje med, da der også er monteret et termometer, som nemt kan aflæses på kulgrillens låg.
Nem rengøring
Vi nævnte ovenfor, at grillen har en praktisk askebakke, som gør den ekstra nem at tømme, hvilket er en fordel ved rengøring, men det praktiske stopper faktisk ikke der. Grillen er nemlig også udstyret med en emaljeret ret; denne gør det også ekstra nemt at rengøre denne efter brug – og resten er jo netop noget af det, som bliver mest beskidt under tilberedningen, da mad og fedt ofte kan brænde fast derpå.
Egenskaber:
- 360 graders luftindtag
- Indbygget termometer
- Grillareal: Ø 560 mm
- Mål: 660 x 990 x 660 mm
- Vægt: 17 kg

Weber Summit Kamado E6
Weber Summit Kamado E6 er resultatet af mange års udvikling ved Weber, hvor man konstant arbejder på at udvikle den bedste grill – og derefter gøre den bedre. Og det kan man godt mærke, når man bruger denne vidunderlige grill – for alting er bare, som det skal være; både når det kommer til selve madlavningen, men også den efterfølgende rengøring af grillen. Med en diameter på 61 centimeter på selve grillarealet er der i særdeleshed også tale om en god, stor grill, hvor du får plads til mad til alle.
Nem tømning
Når du er færdig med at lave mad, så handler det om at få ordnet tømningen og rengøringen af grillen – og det går faktisk ret nemt. Du har nemlig på undersiden en beholder, hvori du både får plads til aske og bruge kul – du kan derfor nemt lige få taget kullene ud, så du kan bruge dem igen næste gang du skal grille – og det er markant nemmere end at stå og fiske dem op fra selve grillen, som du ellers skulle gøre.
Indbygget termometer
Du har også ekstremt nemt ved at holde styr på temperaturen i en Weber Summit Kamado E6. Der er nemlig monteret et stort og letlæseligt termometer direkte på låget, som automatisk holder øje med temperaturen inde i grillen, så du altid har styr på, hvornår den er klar til at tilberede maden. Det er den nemme løsning, hvor du slipper for at gætte og slipper for at skulle bruge et ekstern termometer.
Egenskaber:
- Nem tømning af kul
- Indbygget termometer
- Grillareal: Ø 610 mm
- Mål: 910 x 1150 x 1000 mm
- Vægt: 66,23 kg

Berghoff Ron 40cm
Hvis du er på jagt efter en lidt mere alternativ og unik grill, som kan nogle ret fede ting, så er Berghoff Ron lige noget for dig. Der er nemlig tale om en helt særlig keramisk grill, som på ingen måde ligner den traditionelle kuglegrill. Det er derfor det perfekte valg, hvis du har et lidt mere rustikt tema udenfor, eller hvis du blot ønsker noget, som skiller sig ud af mængden – og du skal ikke være bange for, at dette har nogen negativ betydning for grillens evner, når det kommer til at grille det perfekte måltid.
Klarer flere opgaver
Faktisk kan grillen her klare flere opgaver, end du normalt vil opleve ved en grill. Du kan nemlig bruge den både til at tilberede lækker grillmad på en varm sommeraften, men den kan faktisk også bruges til både bagning og rygning, som ellers normalt ville kræve en særlig type ovn. Denne model klarer det hele, så du slipepr for at skulle ud og investere i alt muligt andet udstyr, bare for at kunne lave maden helt fra bunden.
God varmefordeling
Det særlige design på Berghoff Ron hjælper også med at skabe en helt optimal fordeling af varmen inde i grillen. Det betyder, at du altid får tilberedt din mad jævnt, så du ikke oplever, at noget har fået lidt for meget varme, fordi det var tættere på kullene eller noget i den tur – og så har den også en fantastisk varmeisolering, som holder godt på varmen, så du kan grille i længere tid, end du ellers ville være i stand til.
Egenskaber:
- Fantastisk varmefordeling og -isolering
- Grill areal: Ø 335 mm
- Mål: 520 x 500 x 520 mm
- Vægt: 36 kg

Boretti Barilo
Ønsker du dig et mere traditionelt og simpel grilldesign? Så kan det være, at du søger en Boretti Barilo kulgrill. Det nederlandske firma med det italienskklingende navn har nemlig valgt at holde sig til det helt klassiske tønde-design, som netop giver en masse praktiske fordele både i form af simpel brug og en god mængde plads til at grille på. De har naturligvis valgt at modernisere den egentlige funktionalitet, så du får en helt moderne grill med fantastisk funktionalitet, som blot benytter sig af et mere klassisk look.
Enorm grillflade
Den smarte tøndegrill fra Boretti har et enormt grillareal på hele 84 x 41 centimeter, hvilket længe giver plads nok til hele familien og alle de gæster, I ønsker at invitere på grillaften. Hele oplevelsen bliver nemlig bare bedre, når der er plads til al maden på én gang, så man ikke ender med, at nogle skal sidde og vente – eller at al maden ikke er klar på samme tid, når det ellers skal være meningen. Det er ikke et problem med Boretti Barilo.
Perfekt til indirekte grilning
En ekstra fordel ved det enorme grillareal er også, at det bliver nemmere end nogensinde før at stege maden ved indirekte varme: Du har netop meget mere plads at fordele kullene ud på, så de ikke vil give direkte varme til maden under tilberedning, hvilket jo netop er nødvendigt til nogle retter. Du kan derfor altid tilberede maden, som du ønsker den, når du benytter dig af den smarte, og enorme, Boretti Barilo 2.0.
Egenskaber:
- Enorm kapacitet
- Klassisk design
- Grillareal: 840 x 410 mm
- Mål: 520 x 1070 x 1050 mm
- Vægt: 42 kg

Weber Performer Deluxe GBS 57cm
Weber Performer Deluxe GBS er til dig, som ønsker at have den ultimative grilloplevelse på den nemmest mulige måde. Og det får du nemlig med en Weber Performer Deluxe GBS. Du får det hele samlet i en enhed omkring grillen, som du nemt kan flytte rundt i haven, hvis der er behov for det, da hele enheden nemlig har hjul. Når du først har prøvet at bruge en grill med bord og det hele, så bliver det faktisk ekstremt svært at gå tilbage til de modeller, hvor du netop ikke får det hele med; du bliver hurtigt vant til denne luksus.
Alt er samlet
For du får netop det hele på én gang. Du får en god, klassisk Weber kuglegrill, hvor der er monteret en aftagelig beholder til kul og aske. Du har yderligere et stort bord lige ved grillen, som naturligvis kan holde til varmen, som kuglegrillen udsender – du kan derfor nemt ordne udskæring og forberedelse direkte ved grillen. Og så er der naturligvis en spand til affald, og kroge og en stor bundhylde til opbevaring af redskaber.
Nem optænding
Og som en ekstra smart fordel, så er der er faktisk også tale om en kulgrill med gastænding, hvor du netop kan tænde grillen direkte med en monteret gasflaske. Du kan derfor blot have dit tændingsrør stående på risten, hvorefter flammen fra gasblusset derefter varmer dem perfekt op – du slipper for at skulle bruge optændingsblokke og alt muligt andet, hvilket gør hele oplevelsen hurtigere og nemmere end før.
Egenskaber:
- Alt-i-én model
- Grillareal: Ø 570 mm
- Mål: 1219 x 672 x 1105 mm

tectake Florian 402174
Hvis du er på markedet efter en lidt mindre, firkantet kulgrill, som stadig giver dig en fantastisk mulighed for tilberedning af den lækreste grillmad, så er det formentligt en tectake Florian 402174, du leder efter. Den smarte grill er nemlig en spændende valg, som byder på mange praktiske fordele i et anderledes retro look, som faktisk ser ret lækkert ud. Der ses særligt en retro-inspiration i det matte sorte design med metal elementer, men også i den flotte store låge på forsiden, som virkelig givet et lækkert, gammeldags præg til grillen.
Mange spændende funktioner
Der er mange ting ved denne, som giver nogle anderledes, men lækre fordele. Du har for eksempel en flaskeåbner direkte på grillen, som hjælper dig med at knappe den obligatoriske grill-øl op. Og du har også en praktisk lille hylde, du kan klappe op på siden, hvis du lige har brug for et sted at stille en tallerken eller et skærebræt, som du kan bruge under, eller efter, tilberedning af maden – eller til at stille din øl på.
Fantastisk temperaturstyring
I det store kammer med lågen foran får du plads til alt dit trækul, som du får nem adgang til. Og du kan faktisk også indstille højden på dette, hvilket kan bruges til at regulere temperaturen ved madlavning, så du altid har fuld kontrol over, hvor hurtigt det går – og du behøver ikke engang åbne grillen for at holde styr på det. Der er nemlig monteret et lækkert og praktisk termometer direkte på låget af grillen.
Egenskaber:
- Retrodesign
- God varmekontrol
- Grillareal: 550 x 360 mm
- Mål: 1150 x 650 x 1070 mm
- Vægt: 25 kg
Gas vs kulgrill – hvad er bedst?
Det her er et farligt emne, som vi ikke tør kaste os ud i. Det sikre svar vil blot være, at det i særdeleshed er en smagssag, og at der er mange mennesker på begge sider af sagen – og de er ofte meget passionerede omkring deres grill-præferencer.
For mange vil den klassiske kulgrill være det eneste rigtige valg, som netop giver den helt autentiske grilloplevelse, hvor man fyrer op i kullene og lader dem varme helt op. For tilhængere heraf vil det give den helt perfekte røgede smag til maden, og det er ofte den, man associerer med en god grillaften. Kulgrill giver dig også muligheden for at grille i lang tid på den første optænding, da grillkullene har en fantastisk evne til at holde på varmen, så du sagtens lige kan grille lidt ekstra efterfølgende – og der er naturligvis også muligheden for at bruge kullenes efterglød til at fikse den helt rigtige dessert på grillen.
En gasgrill har naturligvis også mange fordele, som er noget mere ligetil og objektive at udpege. Den primære fordel findes i særdeleshed i, at det går meget hurtigere med at få startet grillen op, hvilket kan være ekstremt nyttigt til tider – når man har lyst til at grille nu, og ikke om en halv times tid. Det er klart det rigtige valg, hvis man ønsker en effektiv grilloplevelse.
Hvad skal man vælge?
I sidste ende vil det naturligvis være et spørgsmål om, hvordan du foretrækker din mad, og hvor effektivt du ønsker, at det skal være. Vi har naturligvis her i artiklen kun valgt at fremvise kulgrill modeller, da det netop er dét, vi ønskede at teste.
Hvis du ønsker en nemmere grilloplevelse, som ikke kræver optændig, eller at du opholder dig udenfor, så kan du med fordel tjekke vores optigrill test, hvor vi netop tester de smarte indendørs grillmodeller.
Hvad er forskellen på formerne?
Det er nok reelt set bare et spørgsmål om design. Kuglegrillen, som er et ikonisk element i grillverdenen, blev oprindeligt opfundet tilbage i 1952 af en mand, som hed George Stephen, som senere var medstifter af, hvad der efterfølgende blev grillfirmaet Weber. Kuglegrillen blev en kæmpe succes, og det har været deres ikoniske model lige siden – og det er en grill, som de fleste af os har stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt i vores liv.
Der er som udgangspunkt ikke nogen egentlig fordel ved formen på de forskellige modeller. Man kan måske argumentere for, at det er nemmere at lave en opdeling mellem direkte og indirekte varme i en firkantet grill, men du kan få meget tilbehør til kuglegrillen, som gør, at dette ikke nødvendigvis vil være tilfældet. I sidste ende handler det nok mest om, hvad du foretrækker, både i form af udseende, men også hvad du personligt vurderer, er mest praktisk for dig at arbejde med. Den bedste kulgrill vil netop være den, som du får den bedste oplevelse med.
Hvad kan man lave på en grill?
Du kan lave ret mange ting på en grill. Nogle mennesker har en tendens til at forbinde grillen udelukkende med kød, ofte i form af store bøffer, lækre steaks, eller et lækkert grillet stykke kylling eller laks. Men man skal undgå at begrænse sig på denne måde. Grillen kan sagtens bruges til at lave nogle vildt lækre grøntsager på også, hvor det nærmest kun er fantasien der sætter grænser – hvilket som sådan er gældende for alle madvarer på grillen. Du kan nemt lave spændende ting som pizzaer, bage kager, eller endda lave gryderetter og lignende – det kræver blot det rette udstyr; og hvis du nogensinde har fundet en Weber-hylde i et byggemarked eller et hypermarked, så ved du nogenlunde, hvor vanvittigt meget udstyr der faktisk eksisterer; du kan nærmest gøre præcis det, du ønsker med en grill.
Julemiddagen
En stigende tendens blandt mange mennesker er også at bruge grillen til tilberedning af julemiddagen. Grillen er nemlig god om sommeren til en lækker ribeye på kulgrill og lignende – men så snart vinteren melder sin ankomst, vil et stigende antal også benytte den til julemaden. Og en flæskesteg på kulgrill er både ekstremt nem, men smager også absolut fantastisk. Så du skal ikke lade dig begrænse af, at sommeren ofte ses som grillens eneste sæson.
Det er naturligvis bare vigtigt, at du har en kulgrill med låg om vinteren, da den lave temperatur ellers vil begrænse din madlavning i et ret stort omfang.
Hvordan starter man en kulgrill?
For det fleste modeller vil den mest almindelige fremgangsmåde være, at du tænder op under kullene i en grillstarter – en form for skorstensagtig beholder, hvor du smider optændingsbrikke i bunden og hælder kul ovenpå. Denne ved gennem skorstenseffekten varme kullene op, hvorefter du blot hælder dem over i grillen, når du har opnået den ønskede temperatur. Herefter handler det blot om, hvordan du ønsker at have kullene liggende; det handler i høj grad om at vælge mellem direkte og indirekte varme, men også mange andre faktorer, som spiller ind ved brug af kulgrill til madlavning. Du kan derfor med fordel sætte dig ind i tingene ved at tjekke en kulgrill guide, eller bare ved at kaste dig ud i det; man lærer ofte bedst ved at prøve sig frem.
Hvad koster en kulgrill?
Prisen på en kulgrill afhænger i meget høj grad af, hvilken model du er på jagt efter. Du kan finde nogle fornuftige modeller allerede nede fra omkring 1.000 kroner, men du kan i særdeleshed også finde modeller, som er længere oppe i pris. Det handler naturligvis om, hvad du får for pengene, og du vil ofte opleve at de dyrere modeller har nogle helt fantastiske fordele, som uden problemer kan retfærdiggøre deres priser – og så handler det lidt bare om at finde det helt rigtige kulgrill tilbud.
Her i vores kulgrill test har vi udvalgt modeller i en bred vifte af priser, så der burde være noget for alle. Vi har naturligvis udvalgt nogle af de bedste og mest populære modeller, så du netop roligt kan stole på kvaliteten.
FAQ
Når du skal bruge en kulgrill, så handler det først om at få starte nogle kul op, som hældes over i grillen, når de har opnået den ønskede temperatur. Herefter skal du overveje, om der skal benyttes direkte eller indirekte varme – det hele handler om, hvad du ønsker at tilberede.
Det afhænger lidt af, hvor mange kul du bruger, og hvor varme du ønsker de skal være. Som udgangspunkt skal du ofte regne med, at det tager ca. en halv times tid at starte kullene op, hvorefter du kan begyndte at grille.
Det er lidt et farligt spørgsmål, som der er mange delte meninger om. Det umiddelbare svar er, at man godt kan smage forskel – men det er op til den enkelte at vurdere hvilken smag, de bedst kan lide.