
Opskrift på sous vide lammechups
Lammechups er koteletter udskæret af lammeryggens lammecarret. De er ret små, så man skal være forsigtig når man tilbereder dem, så vi brugte sous vide teknikken til det.
Retten serveres med langtidsovvnstegte kartofler og hvidløg og grønne bønner.

Sous Vide Lammechups
Ingredienser
- 600 gram Kartoffel
- 4 gram Salt
- 2 spsk. Olie
- Krydderier Salt, peber og frisk rosmarin
- 4 clove Hvidløg
- 4 stk. Lammechups
- Krydderier Salt og peber
- 50 gram Haricots Vert Frosne
Sådan gør du
Langtidsstegte kartofler og hvidløg
Start med at tænde ovnen 150 grader i almindelig ovn. Skrub kartoflerne og kog dem i 10 minutter i rigelig saltet vand. Lad rosmarinstilkene fra 5 sekunder i vandet også. Lad dem dampe af i minimum 10 minutter inden de skal videretilberedes i ovnen. Find et ildfast fad og placer rosmarinstilkene, saltet og peberet der i og vend kartoflerne og hvidløgene (stadig med skindet på) rundt i det. Giv det hele 1 time i ovnen og vende det og giv dem en time mere. Kartoflerne er nu bløde indeni og lækre sprøde uden på. Pil hvidløgene, men vær forsigtig, da de er er super bløde og møre.
Lammechups Sous Vide
Krydr kødet og vakuumpak det. Tilbered det sous vide i 1 time og 10 minutter. Tag det ud af vakuumposen og tør det godt af, enten med et viskestykke eller køkkenrulle.
Varm en pande eller en grill op til høj varme og giv kødet 5-7 sekunder på hver side og server straks.
Haricots Verts
Vi bruger altid frosne haricots verts (grønne bønner) til vores måltider. Tag en passende mængde op ad fryseren og kog dem i 1 minut. Så er de tilberedte og har tilpas nok bid. Vi hælder typisk kogende vand direkte på dem fra vores kogende vandhane.Servering
Server det hele samlet og sørg for at drysse en god flagesalt ud over kødet. Brug f.eks. et skive toastbrød som du smører med det bagte hvidløg, der nærmest har konsistens som smør.