Hjemmelavede churros

Opskrift på hjemmelavede churros

Churros er virkelig populære mange steder i verden, og det gælder også her i Danmark. Derfor besluttede jeg mig for at prøve at lave dem selv. Noget af det første, der gik op for mig, var, hvor meget forvirring der er omkring selve dejen. Mange kokke og bloggere laver en dej, der minder om vandbakkelse, men en klassisk spansk churros-dej er meget simplere. Den består stort set kun af kogende vand og mel.

Det er også den type dej, jeg har taget udgangspunkt i her. Jeg har tilføjet en smule sukker og olie for balance, men ellers ligger den meget tæt på den klassiske dej. Det er supernemt, og det giver nogle churros, der bliver sprøde, lette og meget mere enkle i udtrykket, end når dejen bliver gjort unødigt kompliceret.

En klassisk churros-dej er meget enkel

Når man kigger rundt på opskrifter på churros, får man hurtigt indtryk af, at dejen skal være mere avanceret, end den egentlig er. Mange versioner læner sig op ad vandbakkelse med både smør og æg, og det kan sikkert også give noget, der minder om churros. Men det er ikke den type dej, man normalt forbinder med klassiske spanske churros.

Den simple dej giver god mening, når man først arbejder med den. Kogende vand og mel er næsten nok i sig selv. Dejen samler sig hurtigt, den er nem at sprøjte ud, og den friterer flot. Det er også noget af det, der gør churros så taknemmelige. De ser ud af mere, end de egentlig er.

Det betyder ikke, at man ikke kan justere lidt. Her er der som sagt en smule sukker og olie i dejen, men det ændrer ikke ved grundidéen. Tværtimod holder det fast i det, der gør churros så gode: få råvarer, enkel teknik og et resultat, der smager langt mere af noget, end det burde gøre.

Churros i spansk og mexicansk tradition

I Spanien er der tradition for at spise churros om morgenen, hvor man for eksempel dypper dem i varm kakao. Her er det mindre almindeligt med kanelsukker. Churros bliver ofte holdt mere enkle, og det passer godt til den meget rene dej.

Kanelsukker bruger man til gengæld mere i Mexico, og det er den retning, den her opskrift bevæger sig i. Jeg er nemlig vild med churros med kanelsukker på. Sukkeret sætter sig med det samme på de varme churros, og sammen med den sprøde overflade giver det præcis det udtryk, jeg gerne vil have.

Det fungerer også virkelig godt med vaniljeis. Det behøver ikke gøres mere kompliceret end det. Varme churros med kanelsukker og kold vaniljeis er i sig selv en meget overbevisende kombination.

Derfor betyder tykkelsen noget

Når man laver churros, er det vigtigt, at de ikke bliver for tykke. Jeg prøvede med en tyl på 20 mm, og det kan man godt, men de bliver lidt voldsomme, og det tager lang tid at fritere dem. Det gør det sværere at ramme den balance, man gerne vil have, hvor de er sprøde udenpå og færdige indeni uden at blive tunge.

Brug i stedet en stjernetylle på 10–15 mm. Det giver et bedre forhold mellem skorpe og midte, og det gør dem også lettere at styre i olien. Det er en lille detalje, men det er en af de ting, der gør størst forskel på resultatet.

Det hænger også sammen med, hvad churros egentlig skal kunne. De skal være sprøde, varme og lette at spise. Ikke tunge og kompakte. Derfor er formen ikke bare en teknisk detalje, men en vigtig del af det færdige resultat.

Churros er nemme at lave selv

Noget af det gode ved hjemmelavede churros er, at de faktisk er mere ligetil, end mange tror. Dejen samler sig hurtigt, og resten handler mest om at arbejde roligt og have styr på temperaturen i olien. Når først det sidder der, er det en af den slags ting, man får lyst til at lave igen.

Det er også en opskrift, der fungerer godt, hvis man vil servere noget, der føles lidt særligt uden at være besværligt. Churros kan stå alene, men de kan også serveres som dessert med is eller som en sød afslutning på et større måltid.

Det er nok også derfor, de er blevet så populære. De smager umiddelbart godt, de er nemme at forstå, og de kræver ikke de store forklaringer, når de står på bordet. De skal bare være sprøde, varme og vendt i sukker, mens de stadig er helt friske.

En opskrift, man kan vende tilbage til

Der er mange søde ting, der bliver mere interessante af flere lag, mere pynt eller flere komponenter. Churros er ikke nødvendigvis en af dem. Noget af det gode ligger netop i, at de er så enkle. En god dej, varm olie og kanelsukker er i virkeligheden langt hen ad vejen nok.

Det betyder ikke, at man ikke kan lege med dem. Man kan servere dem med vaniljeis, chokoladesauce eller noget helt tredje. Men grundformen er stærk nok i sig selv. Og det er nok også derfor, churros bliver ved med at være populære. Ikke fordi de er nye eller overraskende, men fordi de er simple på den rigtige måde.

FAQ

Hvad er forskellen på klassisk churros-dej og vandbakkelsesdej?

En klassisk churros-dej er meget enklere og består næsten kun af kogende vand og mel. Vandbakkelsesdej laves normalt med både smør og æg.

Hvorfor skal churros ikke være for tykke?

Bliver de for tykke, tager de længere tid at fritere, og så bliver det sværere at få dem sprøde udenpå og færdige indeni.

Hvilken tylle skal man bruge til churros?

En stjernetylle på 10–15 mm er et godt valg. Det giver et bedre forhold mellem skorpe og midte og et mere vellykket resultat.

Spiser man churros med kanelsukker i Spanien?

Det er mindre almindeligt. I Spanien spiser man dem ofte mere enkelt, for eksempel dyppet i varm kakao.

Kan churros serveres som dessert?

Ja. Churros med kanelsukker fungerer rigtig godt med vaniljeis og kan nemt serveres som dessert.