
Opskrift på hurtig pho – vietnamesisk suppe
At lave en rigtig pho tager mange dage og det er helt klart tiden værd. Men har man lyst til pho, så kan det altså laves i en hurtig udgave, som stadig er super lækker. Så her kommer en udgave, der tager under 30 min! En virkelig hurtig hverdagsret, når tiden er presset.
For at lave pho på den mest autentiske måde, starter man med at simre okseben i flere timer (typisk 6-8 timer), så man får den dybe smag fra knoglerne og den naturlige kollagen, som giver fonden en fyldig konsistens. Under denne proces tilsættes krydderier som stjerneanis, kanel, nelliker og ingefær. For at få den klare bouillon, skal man ofte skumme suppen flere gange for at fjerne urenhederne.
Nogle opskrifter kræver endda, at man køler fonden ned og opvarmer den flere gange i løbet af en eller to dage, hvilket hjælper med at udvikle smagen yderligere. Dette gør pho til en tidkrævende ret, der kræver tid og tålmodighed for at opnå den autentiske, velbalancerede smag.

Hurtig Pho – vietnamesisk suppe
Ingredienser
- 2 liter oksefond
- 5 cm ingefær
- 2 fed hvidløg
- 50 gram fiskesauce
- 30 gram sojasauce
- 15 gram sukker
- 2 stk. stjerneanis hele
- 2 stk. kanelstænger
- 2 gram five spice
- 1-2 stk. nelliker hele
Risnudler – banh pho
- 300 g risnudler banh pho
- 200 g oksekød f.eks. flankesteak
Topping
- 2 forårsløg
- 100 gram bønnespirer
- 10 gram frisk koriander
- 10 gram frisk mynte
- 1 stk. rød chili
- 1 stk. lime
Sådan gør du
Suppen
- Skræl ingefær og hvidløg og skær dem i tynde skiver
- Kog fonden op i en gryde.
- Tilsæt fiskesauce, sojasauce, sukker, ingefær, hvidløg, stjerneanis, kanelstænger, five spice og nelliker.
- Lad det simre i 15-20 minutter for at udvikle smagene.
- Forbered kødet:
- Varm en pande op med lidt olie ved høj varme. Steg kødet 1 minut på hver side, så det får en let stegeskorpe, men forbliver rosa i midten.
- Lad kødet hvile i 10 minutter, og skær det derefter i meget tynde strimler.
Nudler – banh pho
- Hæld vand i en gryde og bring det i kog.
- Når vandet koger, tager du gryden af blusset og tilsætter nudlerne.
- Læg låg på gryden og lad nudlerne stå og trække i ca. 10 minutter, indtil de er møre, men stadig lidt faste.
- Skyl nudlerne hurtigt med koldt vand for at stoppe kogningen og stil dem til side.
Anretning
- Tag stjerneanis, kanelstænger og nelliker op af suppen.
- Læg de kogte risnudler i skåle.
- Placer de stegte oksekødsstrimler ovenpå.
- Hæld den varme suppe over kødet (den varme suppe vil hjælpe med at gøre kødet mere mørt, og det vil stadig have en god stegesmag).
- Top med forårsløg, bønnespire, koriander, mynte, chili og limebåde.