
Opskrift på toscatærte med bær
Toscatærte med bær ?? – Verdens bedste tærte, efter min mening!
Jeg har lavet to versioner:
En kun med hindbær, og en med blandet bær.
Jeg er normalt slet ikke til tærte, men elsker disse to ?

Toscatærte med bær
Ingredienser
Dejen
- 200 gram Mel
- 180 gram Smør
- 50 gram Sukker
- 1 tsk. Vaniljesukker
- 0.5 tsk. Kardemomme
- 0.5 tsk. Salt
- 3 spsk. Vand
Tærtefyld
- 250 gram Bær Friske er bedst, men frosne kan sagtens bruges!
- 2 spsk. Kartoffelmel
- 100 gram hakkede mandler
- 80 gram Smør
- 3 spsk. Hvedemel
- 80 gram Sukker
Sådan gør du
- Sæt mandlerne i kogende vand, og lad det koge i et par minutter.
- Dernæst, hæld vandet fra og smut mandlerne.
- Hak dem, og sæt dem derefter til side til senere.
- Dernæst blandes ingredienserne til dejen.
- Først smuldrers smørret i melet, og dernæst tilsættes sukker - hvor de 3 ingredienser smuldres sammen (se evt. min story på Instagram for at se præcis hvordan det skal se ud).
- Tilføj derefter vandet, og “ ælt” dejen sammen.
- Når den er blevet til en sammenhængende masse, mases den i en tærteform og stilles på køl i 30 minutter.
- Imens laves fyldet!
- Smelt smør, mandler, mel og sukker sammen i en gryde, indtil den for en flydende konsistens.
- Massen er færdig, når den slipper bunden i gryden.
- Dernæst tages bær og kartoffelmel og blandes sammen.
- Tag tærtedejen ud fra køl, og prik huller i bunden med en gaffel.
- Dernæst ligges bær ovenpå, og til sidst den flydende tosca blanding.
- Sæt tærten i ovnen på 180 grader varmluft i cirka 20 min - og så er den færdig.
- Som tilbehør til, er creme fraiche rigtig godt.