Opskrift på tabouleh af grov bulgur
Tabouleh er en salat af bulgur og fintudskårne grøntsager, der oprindeligt stammer fra Libanon.
Salaten er enkel og utrolig velsmagende, og den fine udskæring af de forskellige grøntsager gør, at de forskellige smage virkelig kommer til deres ret.
Tabouleh er et utrolig godt tilbehør til mange slags kød og fisk. Prøv den f.eks. til stegt kylling, hvor den smagfulde salat passer rigtig godt til det magre kød.

Tabouleh af grov bulgur
Ingredienser
- 2 deciliter Bulgur grov
- 4 deciliter Vand til kogning
- 1 stk. Bouillonterning grøntsags
- 1 stk. Æbler
- 10 stk. Cherrytomater
- 2 stk. Forårsløg
- 0.5 deciliter Olivenolie
- 0.5 stk. Citron skal og saft
- 1 tsk. Honning flydende
- 2 fed Hvidløg
- 1 bundt Bredbladet persille
- Krydderier salt og peber
Sådan gør du
- Kom bulgur og vand + grøntsagsboillon i en gryde. Kog ingredienserne i 20-25 minutter - tjek anvisning på pakken. Hæld den kogte bulgur i en sigte og lad den afdryppe. Lad bulguren køle af. Skær æblet med skræl og cherrytomaterne i bittesmå terninger. Skær forårsløgene i tynde skiver. Pisk olivenolie, citronsaft, fintrevet citronskal, honning og presset hvidløg sammen i en skål. Smag dressingen til med salt og peber. Skyl persillen godt og lad den afdryppe. Hak den fint. Bland den afkølede bulgur sammen med grøntsagerne og dressingen. Vend hakket persille i salaten - gem lidt til at pynte med. Server tabouleh'en i en skål og pynt med lidt persille på toppen.