
Opskrift på syltede sennepskorn
Lækker opskrift på syltet gule sennepskorn.
Syltede sennepskorn er næsten et must i ethvert køleskab.
Ikke nok med de er super dekorative på en anretning, så tilfører de også en rigtig lækker syre til retten.
Vores smagsløg vil rigtig gerne have et syremodspil til det federe element på ens anretning.
Hvad enten det er i en sandwich, på smørrebrødet, til fisken, bøffen eller i salaten, så er syltede sennepskorn et godt bud.
De er hurtige at lave og så holder de sig længe på køl.
I årevis har man brugt sennep til fx pølser, igen syre til det fede.
Og sådan er der flere eksempler. ?

Syltede sennepskorn
Ingredienser
- 90 gram Sennepsfrø gule
- 1.5 deciliter Eddike klar lager-
- Salt lidt
- 2 spsk. Sukker
Sådan gør du
- Det hele koges op og lad det derefter småsimre i små 5 minutter.
- Hældes på glas med lufttæt låg.
- Perfekt på påskebordet ? og alle andre anledninger...?