
Opskrift på stegte ris
En nem måde at “pimpe” sine rester op på.
Vi har her lavet retten i sin mest enkle variant kun indeholdende løg, ris, æg og karry. Men den kan varieres på et utal af måder og tilsættes forskellige former for kød og grønt (se evt. tip i noten).
Der skal en del olie til, når du steger risene, men spar ikke på den, da det er den, der giver risene den gode smag.

Stegte ris
Ingredienser
- 1 stk. Løg lille
- 1 deciliter Olie smagsneutral
- 100 gram Ris kogte, gerne en rest
- 1 stk. Æg
- 1 tsk. Karry
- Krydderier salt og peber
Sådan gør du
- Opvarm olien på en pande, gerne en sauterpande.
- Tilsæt løg og karry. Lad den "brænde af" i et minuts tid.
- Tilsæt risene og steg dem under omrøring i et par minutter.
- Lav en fordybning i midten af risene og slå ægget ud deri.
- Pisk grundigt i ægget med et piskeris eller en grydeske, så det vendes sammen med risene.
- Smag til med salt og peber.
- Server de stegte ris som tilbehør eller selvstændig ret.