Opskrift på sous vide gulerødder
Grønsager har ofte et lidt blakket ry og kan tit ende med at blive for udkogte og spille en sekundær rolle på middagsbordet.
Det vi ofte ikke tænker over er, hvor lidt opmærksomhed vi giver dem i forhold til resten af måltidet. Tænk lige på hvor meget tid du bruger på at sørge for at stegen eller bøffen sidder lige skabet og noget af den kærlighed/opmærksomhed burde man bruge på ens grønsager.
Hvis man ikke har tiden eller overskuddet til det, så er sous vide metoden perfekt til at sørge for at dine grønsager beholder smagen og ikke skylles ud med kogevandet.
For at give dem ekstra smag, kan overfladen karamelliseres ved hjælp af en gasbrænder eller en hurtig tur på panden/grillen.
Sous Vide Gulerødder
Grej
Ingredienser
- 10 stk. Gulerødder
- Krydderurter Estragon og timian
- 15 gram Smør
- 1 knivspids Olie Trøffelolie
- 1 knivspids Salt
Sådan gør du
- Start med at at lægge krydderurterne i kogt vand i et par sekunder, så du er sikker på at jordrester/bakterier fjernes. Skræl gulerødderne men behold toppen på, da det visuelt ser flot ud.
- Læg gulerødderne, smørret, olien og krydderurterne i en pose og vakuumpak den.
- Tilbered dem i sous vide/vandbad ved 84 grader i 1 time.
- Steg dem lynhurtigt på en pande/grill så de får en smule farve og karamelliseres.
- Er derefter klar til servering - velbekomme