Opskrift på saftig squashkage
Har du squash i haven, har du garanteret mange af dem, og det kan være svært at finde på nye ting at anvende grøntsagen i.
Én af de ting, man aldrig går fejl af, er en saftig og lækker squashkage.
Opskriften her udmærker sig ved at være hurtig og nem at bage samtidig med, at den smager forrygende.
Redaktion: Se også denne meget populære opskrift på squashkage.
Saftig squashkage
Ingredienser
- 100 gram Rørsukker
- 200 gram Brun farin
- 2 tsk. Vaniljesukker
- 1.5 deciliter Olie smagsneutral
- 4 stk. Æg
- 275 gram Hvedemel
- 1.5 tsk. Bagepulver
- 1 tsk. Natron
- 0.5 tsk. Salt fint salt
- 1 spsk. Kanel stødt
- 375 gram Squash groftrevet
Sådan gør du
- Pisk rørsukker, brun farin, vanillesukker, æg og olie sammen med en elpisker. Bland mel, bagepulver, natron, salt og kanel sammen i en skål. Sigt det i olie/æggemassen og rør det sammen med en dejskraber. Rør groftrevet squash i dejen. For en bradepande (cirka 23 x 33 centimeter) med bagepapir og hæld dejen i. Bag kagen i cirka 30 minutter ved 185 grader. Tjek med et træspyd, om den er gennembagt.