Virkelig smuk og lækker roulade med rabarber kompot og hvid chokolade ganache. Et hit når det gerne må være lidt festligt!

Roulade med rabarber kompot og hvid chokolade ganache.
Jeg er gået helt amok med masser af rabarberopskrifter herhjemme i øjeblikket, da jeg elsker rabarber.
Her er det en lækker roulade med sødme, fedme og syre – ligesom jeg gerne vil have en dessert.

Roulade med rabarber
Virkelig smuk og lækker roulade med rabarber kompot og hvid chokolade ganache. Et hit når det gerne må være lidt festligt!
Udskriv
Pin
Antal: 1 roulade
Ingredienser
Bund
- 3 stk. Æg
- 150 gram Sukker
- 50 gram Mel
- 20 gram Kakao
- 1 tsk. Bagepulver
Hvid chokolade ganache
- 3 deciliter Fløde
- 150 gram Hvid chokolade
Rabarberkompot
- Rabarberkompot gerne hjemmelavet
Pynt
- Chokoladeganache
- Rabarber strimler
- rød skovsyre
- Støv rosa
Sådan gør du
Chokoladeganache
- Hak chokoladen og kom den i en skål.
- Varm fløden op til kogepunktet og hæld denne over chokoladen.
- Lad det trække i 1 minut - rør herefter.
- Når chokoladen er smeltet tager du et stykke film over ligger ned over chokolademassen, der må ikke være luft, der kan skabe kondens.
- Sæt massen i køleskabet natten over.
- Pisk op!
Rabarber kompot
- Overskydende lækker kompot fra da jeg lavede rabarber sirup! Opskriften kan du finde her.
Bund
- Pisk æg og sukker hvide og sigt de øvrige ingredienser ned i.
- Rør i dejen.
- Dejen fordeles ud på et stykke bagepapir. Bag i almindelig ovn ved 210 grader i 8-10 minutter.
- Strø sukker ud på den færdigbagte kage og læg et stykke bagepapir ovenpå.
- Vend kagen om.
- Fjern nu forsigtigt det øverste papir og lad kagen køle af.
Samling af rouladen
- Smør med rabarberkompot, efterfulgt af chokolade ganache og rul forsigtigt med stramt.
- Stilles på køl i minimum. 1 time.
- Afpynt - her har jeg brugt overskydende ganache, rabarber strimler, syre og rosa støv.
Om forfatteren
Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!