Opskrift på ristede løg
Prøv at lave ristede løg selv. Det er nemt, og resultatet kan på ingen måde sammenlignes med dem, du får ved pølsevognen. Løgene kan holde sig nogle uger i en lufttæt pose eller beholder, så lav rigeligt, når du alligevel er i gang. Løgene er lækre i en hot-dog, men de kan også serveres som tilbehør og sågar som en lille snack.
Ristede løg
Ingredienser
- 2 stk. Løg
- Hvedemel
- 1 liter Olie smagsneutral, fx vindruekerneolie
Sådan gør du
- Pil løgene og skær dem i tynde ringe. Brug evt. et mandolinjern, så bliver de pæne og ensartede. Vend løgringene i hvedemel og læg dem i en sigte, så overskydende mel drysser af. Opvarm olien. Tjek, om den er varm nok, ved at sætte en tændstik (enden uden svovl) ned i olien, og hvis det syder og bobler omkring olien, er den varm nok. Læg løgene i gryden, og når de er gyldenbrune, tages de op med en hulsi. Læg de ristede løg på fedtsugende papir og lad dem køle af. Du kan bruge samme metode til hakkede løg og forårsløg, skåret i mindre stykker.