Opskrift på ristede artiskokker
Lækker opskrift på bagte artiskokker.
Vi har denne opskrift fra bogen: “Grøntsagsglæde”, hvor forfatteren Emma Martiny siger følgende om den:
“Der er noget særligt over at bære smukke artiskokhjerter ind på bordet, så jeg serverer dem gerne som forret for gæster, hvor de altid imponerer på grund af udseende og smag”.

Antal: Portioner
Ristede artiskokker
Ingredienser
- 2 stk. Artiskokker
- Citron Saften fra 1 citron
- 2 fed Hvidløg
- 1 spsk. Olivenolie
- Salt
- Peber Fra kværn
- 25 gram Parmesan
- 30 gram Pinjekerner
- Bredbladet persille Én håndfuld
- Aioli Gerne hjemmerørt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader. Skær bunden af artiskokkerne, og pil de groveste blade ved bunden af. Skær derefter toppen af bladene af artiskokken. Brug en saks til at klippe spidserne af de resterende blade. Halvér artiskokkerne med en stor, skarp kniv, og dryp øjeblikkeligt citronsaft over skærefladerne, så de ikke bliver mørke. Brug en ske til at fjerne hårene og de lilla blade i artiskokkens indre. Dryp igen øjeblikkeligt med citronsaft. Placér de klargjorte artiskokker i et ildfast fad. Pres hvidløgene, og fordel dem på artiskokhjerterne. Dryp olivenolie over, og kværn med salt og peber. Bag nu artiskokkerne i 30 minutter. Riv parmesanosten, og fordel den over artiskokhjerterne sammen med pinjekernerne. Bag artiskokkerne i yderligere 7 minutter, til osten er sprød og pinjekernerne er gyldne. Servér … som en forret eller som del af en tapasmiddag med flere småretter, ost og charcuterie.