x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Ribsgelé

GYLDENDAL | 16. maj 2019

Nem og hurtig opskrift på hjemmelavet ribsgele. 

Det er nemt at lave og kræver nærmest ingen ekstra ingredienser udover ribs, vand og sukker.

Ribs indeholder en masse pektin, hvilket under opvarmning får dem til at tykne, så der skal ikke tilsættes ekstra ingredienser for at få en gelé ud af dem.

Der skal bruges et sylteglas på cirka 250 ml til denne opskrift. 

Vi har retten fra bogen: “Hey! Det er vildt“, skrevet af Julie Hey.


Ribsgelé

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 1 glas
Forfatter: Gyldendal

Ingredienser

  • 300 gram Ribs
  • 2 spsk. Vand
  • 100 gram Sukker Mængden skal være det samme som mængden af saft
  • Atamon

Sådan gør du

  • Kom ribsene i en gryde med 2 spsk. vand.
    Kog op, og lad det simre i 8-10 minutter, til ribsene brister.
    Hæld dem i en sigte foret med et rent klæde eller viskestykke over en skål, så saften opsamles.
    Lad saften dryppe ned i skålen, og pres den sidste saft ud af ribsene.
    Vej saften af, og tilsæt lige del sukker (f.eks. 100 g saft og 100 g sukker).
    Kog saft og sukker op.
    Hæld lagen på et atamonskyllet sylteglas, og kom evt. en hel ribsstængel i glasset til pynt.
    Sæt låg på, og lad det stivne.
    Opbevares i køleskabet.
    Server geléen til vildt eller som tilbehør til pålæg, eller brug den som smagsgiver i saucer.

Noter

||| TIP |||
Brug gerne ribs fra frost, eller kog dem friske med stilk på.
De skal alligevel sis.

Om forfatteren


Forlaget Gyldendal - www.gyldendal.dk

Hey! Det er vildt

Vi har opskriften fra: "Hey! Det er vildt".