
Opskrift på pavlova
Jeg giver dig her en nem og lækker opskrift på den dejlige dessert pavlova.
Pavlova er en populær newzealandsk marengsdessert opkaldt efter den russiske ballerina, Anna Pavlova. Marengsbunden er blød og lækker indeni med et sprødt ydre, og så toppes den gerne af med flødeskum. Jeg har valgt at komme en flødecreme, citronmelisse og bær på toppen.
Hvis du vil, så passer vaniljeis godt sammen med marengsen og her er de let syrlige citronmelisse med til at give et lille knæk til sødmen.

Pavlova
Ingredienser
Marengsbund
- 150 gram æggehvider
- 300 gram Sukker
- 1 knivspids Salt
- 0.5 tsk. Æbleeddike
Flødecreme
- 250 milliliter Piskefløde
- 1 stk. Vaniljestang
- 2 spsk. Flormelis
Topping
- 125 gram Jordbær
- 125 gram Blåbær
- 125 gram Hindbær
- Flormelis
- Citronmelisse kan udelades
- Vaniljeis kan udelades
Sådan gør du
Marengsbund
- Tænd ovnen på 100 grader varmluft.
- Kom æggehviderne i en skål og brug gerne en røremaskine til at piske dem stive.
- Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og bliv ved med at piske til den er sej/glat/stiv. Du skal kunne vende skålen på hovedet uden at den falder ud. Det kan sagtens tage op til 10 minutter.
- Når du har tilsat halvdelen af sukkeret, så skal eddiken i.
- Når den er stiv, så tilsæt salt og pisk den et lille minut mere.
- Kom bagepapir på en bageplade og lav en cirkel med en radius på cirka 20-22 cm på den.
- Hæld marengsen på bagepladen og brug en dejskraber til at smøre den ud, så den forbliver indenfor cirklen.Bag den i 2 timer og sluk ovnen bagefter.
- Lad den stå og trække imens ovnen bliver kold. Det må gerne være natten over.
Flødecreme
- Skær vaniljestangen op på langs og skrab kornene ud.
- Bland vaniljekornene med flormelis, brug gerne bagsiden af kniven - så du får fordelt kornene.
- Kom fløden i en skål sammen med vaniljeflormelissen.
- Pisk med et piskeris indtil massen tykner lidt. Jeg bruger altid hånden. Det er vigtigt at man husker på at flødeskummen fortsætter med at tykne når du er færdig med at piske, så hvis den er helt perfekt pisket, så vil den skille inden den skal bruges.
Pynt
- Smør flødecremen på marengsbunden og pynt med bær og urter.
- Drys gerne flormelis på toppen og hvis du har lyst, så kan du skære tynde skiver af is på også.Velbekomme.