
Opskrift på pandekager med havregryn
I den evige jagt på at få vores børn til at spise sundere, har vi tidligere lavet en opskrift på spinatpandekager. Børnene ved dog godt, at det ikke er rigtige pandekager, så denne gang laver vi klassiske pandekager og tilføjer i al hemmelighed en portion havregryn.
Det gør ikke pandekagerne sunde i sig selv, især fordi det usunde som regel ligger indeni, men det tilføjer nogle sunde havrefibre til pandekagerne.
lækre pandekager uden sukker her.

Pandekager med havregryn
Ingredienser
- 200 gram Hvedemel
- 1 deciliter Havregryn Gerne finvalsede af hensyn til konsistensen
- 3 stk. Æg
- 1 tsk. Sukker
- 4 deciliter Mælk
- 2 spsk. Flydende fedtstof
- 1 knivspids Salt
Sådan gør du
- Hæld 3 dl af mælken op i en skål og tilføj havregryn. Lad det stå og bløde op i 10 minutter. Tilsæt mel, sukker, salt og pisk det godt sammen. Tilsæt herefter æg ét ad gangen og til sidst det flydende fedtstof. Lad dejen hvile i 10 minutter i køleskabet og tilsæt den sidste del af mælken, indtil dejen har den ønskede konsistens. Tilsætter du det hele, vil du få en dej, der flyder godt ud og giver tynde pandekager. Tilsætter du mindre, bliver dejen tykkere og giver tykkere (mor-)pandekager*. Mens du varmer en pande op, lægger du en smule fedtstof på midten og smører det ud med et stykke køkkenrulle. Det skal bare være et tyndt lag, og det overskydende fedtstof kasseres sammen med køkkenrullen. Dejen hældes på panden og bages ved middel varme i et minuts tid på hver side. Vi plejer at lægge dem ind i et foldet stykke alufolie på en tallerken. Så holder de hinanden varme, og man får flotte, bløde og lune pandekager. Serveres med dit foretrukne panedekagetilbehør!