Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Mini müslitærter med yoghurt og bær

Henriette akHenriette Kristiansen

Nem ganeforkælende hverdagsmad. Variation i hverdagsmaden? Her kan alle kan være med.

8. marts 2021

Opskrift på mini müslitærter med yoghurt og bær

Skønne, sprøde små müslitærter, lavet af blandt andet mandler/nødder, peanutbutter og havregryn og fyldt med cremet yoghurt og friske bær – DET er ret så lækker weekendmorgenmad!

Brug dem som et lille morgenmåltid i sig selv eller servér som en del af en brunch. De er nemme at lave og så smager de bare herligt ??
Tærterne kan også fyldes med is og chokolade, og så har du en lækker lille dessert til lørdagshyggen.


Antal: 6 stk.

Mini müslitærter med yoghurt og bær

Forfatter: Henriette Kristiansen
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 15 minutter

Ingredienser

Müslitærter

  • 50 gram Peanutbutter
  • 60 gram Sirup
  • 2 spsk. Kokosolie
  • 100 gram Havregryn
  • 25 gram Mandler hakkede, du kan sagtens bruge andre nødder
  • 1 stk. Moden Banan
  • 1 pinch Salt

Topping

  • Skyr eller græsk yoghurt
  • Bær friske
  • nødder hakkede
  • Sirup evt.

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader, almindelig ovn.
    Peanutbutter, sirup og kokosolie varmes forsigtigt i en gryde til det smeltet sammen.
    Tag gryden af varmen og rør havregryn, mandler, banan og salt i.
    Massen fordeles i muffinsforme beklædt med bagepapir og trykkes godt ned i bunden og lidt op langs siderne, så der formes små tærter.
    Det er nemmest at bruge en muffinsbageplade, da de er faste i formen.
    Bages ved 175 grader i cirka 15 minutter. De skal være let gyldne.
    Server med skyr, frugt og et skvæt sirup