Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Koldhævet brød med purpurhvede

Thomas NielsenThomas Tranegaard Nielsen
   

Thomas er skolelærer, bl.a. i madkundskab og engelsk, han er en flittig amatørbager og overall madnørd, og så udvikler han stort set alle sine opskrifter selv - de fleste findes her på siden. Thomas er vært i GastroFuns TV-køkken, samt medejer og del af redaktionen her på siden. Du kan også se ham i MasterChef 2021.

2. april 2020

Opskrift på koldhævet brød med purpurhvede

Jeg elsker at bage, men der er stor forskel på, hvor ofte, jeg har tid og hvor meget tid jeg har. Derfor bager jeg ikke så tit med surdej. Jeg bager for det meste med en fordej, men i dette tilfælde har jeg bare valgt at bage med gær.

Rigtig mange opskrifter bruger ALT for meget gær – helt op til 50 g til 500-600 g mel. Det kan et brød næsten umuligt blive godt af, efter min mening. Det der giver et godt brød, er bl.a. hævetiden og i denne opskrift er der skåret godt ned for gæren og op for hævetiden.

Det bliver ikke så godt som et surdejsbrød, men det bliver tossegodt alligevel ?

Koldhævet brød med purpurhvede


Antal: 1 brød

Koldhævet brød med purpurhvede

Forfatter: Thomas Tranegaard Nielsen
Keyword: Bage, Brød
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 40 minutter

Ingredienser

  • 530 gram Manitobamel
  • 70 gram Purpurhvede
  • 540 gram Vand koldt
  • 1.5 gram Tørgær
  • 18 gram Salt

Sådan gør du

    • Hæld vand og gær i skålen til røremaskinen og rør med en ske til gæren er opløst. 
    • Vej begge slags mel af, bland dem og hæld dem i skålen.
    • Rør melet sammen med vand og gær, ganske kort så det bare lige hænger sammen.
    • Lad det stå i 60 minutter. (autolyse).
    • Ælt nu dejen med dejkrogen (Jeg plejer at lade maskinen ælte på laveste hastighed i 10-15 minutter imens jeg ordner køkkenet, og så skruer jeg op på mellem-høj hastighed og ælter til dejen slipper siderne og bunden af skålen). 
    • Find en stor skål f.eks. en margretheskål, væd hænderne og tag så dejen op af røreskålen og læg den ned i den anden skål, dæk skålen med film og stil den i køleskabet 12-18 timer.
    • Tag skålen ud af køleskabet og lad den stå 1 times tid for at komme op i temperatur. 
    • Læg dejen på bordet og spænd den op med en spatel (den skal være rund og stram som en ballon).
    • Drys den med lidt mel og lad den ligge på bordet 1-2 timer. 
    • Drys lidt mel på bordet, læg dejen med bunden i vejret og form det til et batard (aflangt brød).
    • Drys din hævekurv med rismel og læg dejen deri med bunden i vejret.
    • Lad det hæve til det næsten fylder kurven.
    • Fyld din stegeso med vand og lad den trække i 10 minutter, tøm den, sæt den i en kold ovn og indstil ovnen til 275 grader celsius.
    • Tag stegesoen ud af ovnen og vend dejen ned i stegesoen, læg låg på og sæt den i ovnen.
    • Bag 15 minutter ved 275 grader celsius, tag låget af og bag 20-25 minutter mere ved 230 grader celsius.
    • Tag stegesoen ud af ovnen og vend brødet ud på en rist så det kan køle af.