Opskrift på koldhævede yoghurtboller med müsli
Har du en rest yoghurt eller andet surmælksprodukt til overs, så tøv ikke med at bruge det i dine boller – det gir en blød, saftig krumme og boller der holder sig lækre 2-3 dage.
I de her boller har jeg, udover yoghurt, også brugt havregryn og müsli – og de smager skønt! Bollerne er koldhævede natten over, og så var der hurtigt, lækkert lunt morgenbrød i morges.
De kan også sagtens bare hæve en times tid ved stuetemperatur, så fordobler du bare mængden af gær. Og det bedste? De laves helt uden fedtede dejfingre!
Koldhævede yoghurtboller med müsli
Ingredienser
Koldhævede yoghurtboller med müsli
- 1 deciliter Vand lunken
- 20 gram Gær
- 7 deciliter Yoghurt naturel, tykmælk, skyr, græsk yoghurt og kærnemælk kan også bruges
- 3 deciliter Havregryn
- 4 deciliter Müsli
- 500 gram Hvedemel 1/4 hvedemel kan evt. erstattes med grovere meltype, hvis du synes
- 1 tsk. Salt
- 1 spsk. Honning
Desuden
- Mælk til pensling
Sådan gør du
- Rør øvrige ingredienser i og vend godt sammen.
- Dejen skal være fast, men let klistret.
- Sæt til hævning i køleskab natten over.
- Næste morgen formes bollerne og sættes på bageplade med en ske.
- Lad dem lige “vågne” 15 minutters tid og bag så ca. 20 min ved 200 grader alm ovn - til de er fine og gyldne.
- Servér