
Opskrift på hindbærtærte med mazarin og nutella
Mit bud på en en lækker hindbærtærte a la en klassisk jordbærtærte. Den har en mazarinmasse, vaniljecreme, nutella og friske jordbær.
Bagte denne lækre tærte tidligere i dag. Den er nem at lave og smager godt! Jeg brugte hindbær, da jeg ikke havde flere jordbær, og så er det ikke sæson for de gode jordbær. Begge dele kan bruges, men tror jeg foretrækker jordbær.

Hindbærtærte med mazarin og nutella
Ingredients
Mørdej
- 125 gram Smør
- 230 gram Mel
- 60 gram Flormelis
- 1 stk. Æg
Mazarinmasse
- 100 gram Marcipan
- 100 gram Smør blødt
- 100 gram Sukker
- 1 stk. Æg
- 25 gram Mel
Vaniljecreme
- 1 brev Kagecreme
- 4 deciliter Mælk
- 2 deciliter Piskefløde
Derudover
- 100 gram Nutella eller mørk chokolade
- 1 pakke Hindbær eller jordbær
Instructions
- Start med at lave mørdejen.
- Bland mel og flormelis sammen.
- Smuldre det bløde smør i med hænderne til det bliver til krummer.
- Tilsæt ægget og saml dejen hurtigt til en fast blød dej.
- Stil den på køl i 1 time.
- Rul derefter dejen ud mellem to bagepapir og kom det I en tærteform eller springform på 23-24 cm.
- Prik huller i dejen og lav mazarinmassen.
- Bland smør, revet marcipan og sukker sammen.
- Tilsæt æg og rør godt.
- Vend melet i og hæld massen ovenpå tærtedejen.
- Bag den ved 200 grader i cirka 20 minutter til den er let gylden.
- Tag tærten ud og lad den køle helt af.
- Smelt mørk chokolade eller nutella og smør det på kagen.
- Stil kagen på køl og lav kagecremen efter anvisning på pakken.
- Pisk fløden til flødeskum og vend det med kagecremen.
- Smør cremen på kagen eller kom det i en sprøjtepose.
- Pynt med halve jordbær eller hindbær.
- Drys evt. flormelis på.
- Velbekomme