Opskrift på græskarbrød
Lækker opskrift på en glutenfri udgave af et græskarbrød.
Vi har denne opskrift fra bogen: “Fabelagtige fristelser“, hvor forfatteren Emma Martiny siger følgende om den:
“Dette lækre, svampede og luftige græskarbrød med lunende krydderier er perfekt til kølige efterårsmorgener. Det smager skønt både nybagt og dagene efter – især smurt med en smule smør.”

Græskarbrød
Ingredients
- 200 gram Mandler
- 3 stk. Æg str. M/L
- 300 gram Græskarmos
- 0.5 deciliter Ahornsirup
- 1 spsk. Melasse Kan undlades, men giver en skøn smag
- 2 tsk. Æbleeddike
- 100 gram Havremel
- 1 spsk. Bagemiddel fiberHUSK
- 1 tsk. Natron
- 1 tsk. Bagepulver
- 1 spsk. Kanel
- 1 tsk. Stødt ingefær
- 1 tsk. Allehånde
- 0.5 tsk. Salt
- 50 gram Mandler Pynt
- 1 spsk. Ahornsirup Pynt
Instructions
- Tænd ovnen på 175 grader, og beklæd en rugbrødsform med bagepapir. Blend mandlerne i en foodprocessor, indtil de bliver til flydende mandelsmør. Tilsæt derefter æg, græskarmos, ahornsirup, melasse og æblecidereddike, og kør igen, indtil det er blandet. Tilsæt da havremel, fiberHUSK, natron, bagepulver, kanel, ingefær, allehånde og salt, og kør maskinen, så du får en jævn dej. Fordel dejen i rugbrødsformen, og pynt toppen af kagen med mandler. Pensl forsigtigt overfladen af mandlerne med ahornsirup, og sæt så brødet i ovnen i 1 time, indtil det er flot hævet, og en tandstik kommer ren ud, når den stikkes i midten. Servér brødet lunt eller afkølet.