
Opskrift på gløgg
Gløgg – eller glögg – er den mest julede af alle drikkevarer, i hvert fald i store dele af Nordeuropa. Og så er det elsket af både børn og voksne. Derfor laver man også gerne gløgg både med og uden alkohol, så alle i selskabet kan være med!
Min opskrift på gløgg er en god basisopskrift, der falder i de fleste voksnes smag! Spørger man mig, skal en rigtig voksen-gløgg helst smage af noget, og ikke bare af saftevand og nelliker 😉
Hvis du ligesom jeg sætter pris på en dejlig klassisk gløgg, der smager af noget, så er det her opskriften for dig.
Gløgg opskrift
https://fb.watch/8r_cn7wSOa/
Gløgg
Ingredienser
- 200 milliliter Appelsinsaft gerne friskpresset
- 0.5 Appelsin skallen herfra
- 200 milliliter Vand
- 5 Hele nelliker
- 5 Kanelstang cirka 5 centimeter lange
- 3 Allehånde hele
- 70 centiliter Rødvin en flaske
- 100 gram Rosiner
- 50 gram Mandler
Sådan gør du
- Start med at hælde appelsinsaften i en gryde sammen med vand, sukker, nelliker, kanelstang og allehånde.
- Bring det i kog og lad det stå og koge i cirka 30 minutter.
- Fisk appelsinskallen og krydderierne op fra blandingen.
- Hæld nu rødvinen ved og lad det varme rigtig godt igennem under låg.
- Smag til med eventuelt mere sukker og / eller appelsinsaft.
- Smut mandlerne og hak dem groft.
- Slut af med at hælde rosinerne og de hakkede mandler i gløggen.
- Hæld gløggen på glas og tilsæt eventuelt en frisk appelsinskive. Jeg kan godt lide at tilføje et lille skvæt snaps også.