Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Focaccia bagt i springform

Anne MetteAnne Mette Autzen

Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!

1. august 2018
Prøv at bage et focaccia-brød i din springform. Det ser dekorativt ud og gør det nemt at skære passende skiver af brødet. Se her hvordan!

Opskrift på focaccia bagt i springform

Prøv at bage et focaccia-brød i din springform. Det ser dekorativt ud og gør det nemt at skære passende skiver af brødet. Se her hvordan!

Servings: 1 stk.

Focaccia bagt i springform

Prøv at bage et focaccia-brød i din springform. Det ser dekorativt ud og gør det nemt at skære passende skiver af brødet. Se her hvordan!
Author: Anne Mette Autzen
Ret: Bagning
Køkken: Italiensk
Keyword: Bage, Italien
Forb. tid: 7 timer 25 minutter
Tilb. tid: 25 minutter

Ingredienser

  • 4 deciliter Vand lunkent
  • 1.5 tsk. Havsalt
  • 20 gram Gær
  • 250 gram Durum mel
  • 300 gram Hvedemel hold lidt tilbage
  • 3 stk. Rosmarin friske kviste
  • 0.5 deciliter Olivenolie

Sådan gør du

  • Rør vand, salt og gær sammen.
  • Tilsæt durummel og rør, til dejen har en blød og klistret konsistens.
  • Tilsæt hvedemel og rør dejen et par minutter.
  • Den vil være temmelig våd og klistret, men bare rolig, sådan skal den være!
  • Fordel dejen i en springform (cirka 26 cm. i diameter) foret med bagepapir, og tryk friske kviste af rosmarin ned i overfladen.
  • Gør et viskestykke vådt, vrid det, og læg det fugtige klæde over formen.
  • Lad brødet hæve koldt i 6-7 timer (eventuelt natten over), brug dit køleskab, en kold kælder eller lignende. 
  • Er du i tidsnød, eller har du ikke plads i køleskabet, kan brødet hæve ved stuetemperatur - i så fald er hævetiden kun 3 timer. 
  • Efter endt hævning drysses brødet med havsalt og bages i en forvarmet ovn i cirka 25 min. ved 200 grader eller til overfladen er smukt gylden.
  • Når brødet tages ud, dryppes det med olivenolie. Dette giver den rette svampede, olierede overflade.
  • Hvis du foretrækker en mere sprød skorpe, kan du undlade at dryppe olien over. 

Noter

Serveres som tilbehør til forskellige retter, eller gør som i Italien - sammen med et udvalg af italienske pølser, parmaskinke og oste.
Velbekomme!