
Opskrift på cookies med peanutbutter og chokolade
Cookies kan godt drille lidt, når man ikke bruger hvedemel og smør, men disse lykkes og smager chokolækkert.
De fungerer ret genialt som et lille luksusmellemmåltid – eller til at tilfredsstille den søde tand.
Der er bare noget ved at lave sin mad selv og vide præcis, hvad den indeholder.
Vi har opskriften fra bogen: “Sund med chokolade”.

Cookies med peanutbutter og chokolade
Ingredienser
- 1 deciliter Mel Speltmel, glutenfrit boghvedemel, glutenfrit rismel – eller en blanding
- 1 deciliter Havregryn Grovvalsede
- 1.5 deciliter Kokossukker
- 1 tsk. Vaniljepulver
- 1 knivspids Salt
- 1 tsk. Bagepulver
- 100 gram Mørk chokolade 70 %, hakket
- 3 spsk. Peanutbutter
- 3 spsk. Kokosolie
- 1 stk. Æg
Sådan gør du
- Alle de tørre ingredienser blandes grundigt i en skål.
- Peanutbutter og kokosolie smeltes i en kasserolle.
- Det hældes op i skålen til de tørre ingredienser, og ægget tilsættes.
- Form kugler, og sæt dem på en bageplade.
- Giv dem et let tryk med tommelfingeren.
- Bag dem i cirka 15 minutter i ovn ved 175 grader, varmluft.