Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Chiagrød ala risifrutti

Henriette akHenriette Kristiansen

Nem ganeforkælende hverdagsmad. Variation i hverdagsmaden? Her kan alle kan være med.

12. september 2022
Chiagrød ala risifrutti; skøn chiagrød med vanille/mandelflager og toppet med kirsebærsovs. Minder lidt om risalamande eller risifrutti som vi kender fra forretningerne – bare sundere og så det smager bare skønt!
Chiagrød ala risifrutti

Opskrift på chiagrød ala risifrutti

Chiagrød ala risifrutti; skøn chiagrød med vanille/mandelflager og toppet med kirsebærsovs. Minder lidt om risalamande eller risifrutti som vi kender fra forretningerne – bare sundere og så det smager bare skønt! Udgaven her er lavet med hytteost – det lyder måske underligt, men man kan ikke smage det. Til gengæld sørger det for autentisk konsistens og god mæthed.

Det smarte ved chiagrød er – udover smager og sundheden i det, at det kan laves dagen før, trække i køleskabet og så er der lynhurtigt morgenmad klar dagen efter. Men det kan faktisk også laves på dagen og bare lige stå og trække, mens du er i bad eller ordner andet praktisk.

Sådan en omgang her kan selvfølgelig nydes som morgenmad eller mellemmåltid, men kunne også godt gå for en lille let dessert.

Er du ikke til kirsebærsovs, så kan du spise den med jordbær- eller rabarberkompot i stedet.

Chiagrød ala risifrutti
Servings: 4 personer

Chiagrød ala risifrutti

Chiagrød ala risifrutti; skøn chiagrød med vanille/mandelflager og toppet med kirsebærsovs. Minder lidt om risalamande eller risifrutti som vi kender fra forretningerne – bare sundere og så det smager bare skønt!
Author: Henriette Kristiansen
Ret: Brunch, Dessert, Sødt
Køkken: Dansk
Tilb. tid: 5 minutter
Trækketid: 20 minutter

Grej

Ingredienser

  • 2 spsk. Chiafrø
  • 2 deciliter Mælk
  • 1/2 tsk. Mandelaroma
  • 1 tsk. Vaniljesukker
  • 1 deciliter Skyr vanilje
  • 100 gram Hytteost
  • 1 deciliter Kirsebærsovs

Sådan gør du

  • Rør chiafrø, mælk, mandelaroma og vaniljesukker sammen og lad det trække min 30 min eller natten over i køleskab.
  • Næste dag vendes skyr og hytteost i.
  • Anret i glas og top med kirsebærsovs.