Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Burger med muslingebøf

Forlaget Turbine

Forlaget Turbine udgiver mange spændende kogebøger. Nogle af opskrifterne fra bøgerne deler vi her.

3. maj 2021
Muslingebøffer – Perfekte til burgere og et kæmpe hit blandt store og små. Et super bæredygtigt alternativ til bøffen. Man bliver nærmest overrasket over, hvor godt det smager:

Opskrift på burger med muslingebøf

Muslingebøffer – Perfekte til burgere og et kæmpe hit blandt store og små.

Vi har opskriften fra bogen: “BLÅ – 40 opskrifter med blåmuslinger“, hvor forfatterne Mikkel Wejdemann og Maren Moltke Lyngsgaard skriver følgende om opskriften:

“Et super bæredygtigt alternativ til bøffen. Man bliver nærmest overrasket over, hvor godt det smager. Tip: Så kan vi for alvor snakke bæredygtige ”bøffer”. Du kan også bruge dem som alternativ til de almindelige frikadeller med nye kartofler og persillesovs. Eller fiskefrikadeller med dild-cremefraiche og en god salat. De kan lægges på rugbrødsmaden i madpakken. Mulighederne er mange, og du bestemmer selv.”


Antal: 4 personer

Burger med muslingebøf

Muslingebøffer – Perfekte til burgere og et kæmpe hit blandt store og små. Et super bæredygtigt alternativ til bøffen. Man bliver nærmest overrasket over, hvor godt det smager:
Forfatter: Forlaget Turbine
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter

Ingredienser

  • 2 dåse Blåmuslinger naturel
  • 2-3 fed Hvidløg
  • 1 stk. Løg
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 2 stk. Æg
  • 1 stk. Citron
  • 1 håndfuld Dild
  • 1 håndfuld Bredbladet persille
  • 5 deciliter Hvedemel
  • 1.5 deciliter Havregryn
  • Salt og Peber
  • Smør
  • 4 stk. Burgerbolle
  • Tilbehør Dit foretrukne burgertilbehør – vi har lavet dem med cremefraiche, salat, soltørrede tomater, agurk, syltede rødløg, lidt dild og sprødt stegt søl

Sådan gør du

  • Hæld vandet fra blåmuslingerne, og lad dem dryppe godt af.
  • Tag nu muslinger, hvidløg, løg, sennep, æg, saft fra citronen, dild, persille, lidt salt og peber, og kør det hele sammen i en foodprocessor i omkring 2-3 minutter, til det bliver en skøn grøn fars.
  • Kom farsen over i en skål, og tilsæt nu mel og havregryn, mens du rører godt rundt med en grydeske. Farsen skal ende med samme konsistens som en frikadellefars. 
  • Lad en god klat smør bruse af på en stegepande, og steg små, fine muslinge-deller heri.
  • Steg ved god varme ca. 3 minutter på hver side, til de får en flot gylden og sprød overflade.
  • Skru lidt ned, og giv dem yderligere 2 minutter på hver side. 
  • Varm dine burgerboller, og gør dit favorittilbehør klar.
  • Anret burgeren, og gnask løs!