Opskrift på bulletproof kaffe
Mit bud på en opskrift på Bulletproof coffee, eller kaffe med smør og kokosolie.
Andre kalder kaffen for KETO Kaffe eller smørkaffe, hvilket giver god mening, da det passer perfekt ind i low carb – high fat tankegangen.
Det gode ved at tilføje smør i kaffen er at den bliver cremet og får et lag skum a’ la’ en caffe latte.
Du kan herunder se en video med manden der skabte denne kaffeopskrift: Dave Asprey. Han insisterer på en god kaffekvalitet, smør fra græsfodrede køer og en ekstra god udgave af kokosolie. Så langt gik jeg bestemt ikke her, så jeg brugte helt almindelige ingredienser til min udgave.

Bulletproof kaffe
Ingredienser
- 3 deciliter Kaffe filterbrygget mørkristet kaffe (2 kopper)
- 2 spsk. Usaltet smør
- 2 spsk. Kokosolie
Sådan gør du
- Bryg din filterkaffe som du plejer og hæld den i en blender. Tilsæt smør og kokosolie og blend det hele godt sammen. Server straks.