
Opskrift på boller med grahamsmel
SE MINE BOLLER!
Som man siger! ??
Ej, hahaha… Men har lige bagt spejlblanke, runde, luftige og saftige frø- og kerneboller – og de er SÅ gode!! ????
Man kan bare virkelig ikke bage boller, uden at det bliver liiiiidt lummert, vel?!
I ved, massér bollerne grundigt, spænd dem op, hold bollen i hånden, blanke boller osv., osv. ???
Nå, men her er opskriften altså! ??

Boller med grahamsmel
Ingredienser
- 50 gram Gær
- 4 deciliter Mælk
- 3 spsk. Sukker
- 1 stk. Æg
- 150 gram Grahamsmel
- 600 gram Hvedemel kan være op til 800 gram
- 1.5 tsk. Salt
- 0.5 deciliter Olie
- 100 gram Smør blødt
- 250 gram Frø og kerner jeg brugte 100 g solsikke, 70 g hørfrø, 10 g sort sesam, 20 g sesam og 50 g græskar
Sådan gør du
- Lun mælk og opløs gær i mælken.
- Kom sukker, olie og æg i.
- Kom grahamsmel i.
- Rør rundt.
- Tilsæt det meste af melet og salt og kør på maskine et par minutter.
- Tilsæt mere mel hvis nødvendigt.
- Kom smør i og kør dejen smidig og lækker i 4-5 minutter.
- Tilsæt frø og kerner og kør med 2-3 minutter mere.
- Lad hæve til dobbelt størrelse - cirka 45 minutter.
- Form boller og lad efterhæve cirka 30 minutter.
- Pensl med æggevask, drys evt. med havregryn og bag i cirka 13-15 minutter ved 210 grader almindelig ovn.
- God fornøjelse med bagningen!!
- Håber I kan lide mine opskrifter.