Opskrift på blommecrumble med vaniljeskum
Igår var vi på Sjælland til fest hos kærestens familie og fik en ordentlig omgang blommer med hjem fra deres have.. de danske blommer er i sæson lige nu og smager fantastisk i salater, kompotter, kager, morgenmad og meget mere…Her har jeg brugt dem i en blommecrumble, som kan serveres både som morgenmad, til eftermiddagskaffen eller som dessert…
De bløde, let syrlige blommer får herligt selskab af en sprød, sød crumbledej og på toppen en iskold klat flødeskum – eller skyr, hvis du serverer det som morgenmad…
Crumble smager dejligt og det er super nemt at lave – kan være klar på en halv times tid,

Blommecrumble med vaniljeskum
Ingredienser
Blommecrumble
- 400 gram Blommer udstenede og i tern
- 50 gram Sukker
- 30 gram Mandler hakkede
Crumbledej
- 1 deciliter Mandelmel
- 1 deciliter Havregryn
- 1 spsk. Brun farin
- 0.5 tsk. Kanel
- 50 gram Smør koldt
Vaniljeskum
- 3 deciliter Fløde
- 1 spsk. Flormelis
- 1 tsk. Vaniljesukker
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn. Vend blommer sammen med sukker og mandler og fordel blandingen i et lille ovnfast fad - eller i 4 små ovnfaste skåle, hvis det skal portionsanrettes. Put alle ingredienser til dejen i en skål og rør sammen med håndmixer til du får en smuldret dej. Fordel dejen ovenpå blommerne og top evt. med lidt hakkede mandler. Tilbered 20 minutter i ovnen. Imens piskes fløde sammen med flormelis og vaniljesukker - pisk til du har en luftig flødeskum. Servér blommecrumblen med en god kop kaffe og vaniljeskum.