
Opskrift på bløde og lækre flødekarameller med flagesalt
Kender I det, hvor man bare har lyst til noget lækkert??
Det gør jeg i hvert fald.
Derfor gav jeg mig i kast med nogle lækre hjemmelavet flødekarameller.
Jeg har tilføjet lidt flagesalt, fordi jeg er helt vild med et lille saltet twist i mine karameller.
Salten kan du undlade, hvis ikke det er din smag.
Jeg håber meget I har lyst til at give jer i kast med lave dem selv, og måske nogle af jer har prøvet det før?
I får i hvert fald her min opskrift på dejlige flødekarameller, som er lækre på alle ugens dage og til anledninger.

Bløde og lækre flødekarameller med flagesalt
Ingredients
- 5 deciliter Piskefløde
- 250 gram Sukker
- 120 gram Glukosesirup
- 1 spsk. Flagesalt
Instructions
- 1. Alt undtagen flagesalt kommes i en gryde og koges op. 2. Når det er kogt op skrues lidt ned (til cirka mellemhøj varme). Sådan skal det nu stå i cirka 35 til 45 minutter, hvor du rører i den engang imellem så det ikke brænder på. 3. Når karamellen begynder at slippe bunden, blive lidt tykt og sejt, samt fået en gylden farve (temperaturen skal være 118-120 grader), er den færdig. 4. Rør nu salt i og hæld det i en form (18-24 cm) med bagepapir. 5. Lad karamellen stå nogle timer ved stuetemperatur inden den skæres ud. 6. Når karamellerne er skåret ud kan du evt. pakke dem ind i bagepapir, så er de nemme at have i en skål. 7. Vær opmærksom på at det kan være svært at ramme den rigtige konsistens. Karamellerne kan nemt blive enten for bløde eller for hårde, derfor må du prøve dig lidt frem.