Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Bartenderens Old Fashioned

Avatar photoThomas Tranegaard Nielsen
    

Thomas er medstifter af og chefredaktør på GastroFun og ekspert i hverdagsmad med masser af smag. Han er uddannet madkundskabslærer med 11 års erfaring og har boet i både Schweiz og USA.

10. september 2021
I min verden den perfekte drink. Den er uden tvivl en af mine favoritter og bestemt ikke en sød en af slagsen. Masser af bitterhed der passer godt sammen med sødmen og alkoholsmagen. 

Opskrift på bartenderens old fashioned

I min verden den perfekte drink: Old Fashioned.

Den er uden tvivl en af mine favoritter og bestemt ikke en sød en af slagsen.

Masser af bitterhed der passer godt sammen med sødmen og alkoholsmagen.

I mit arbejde med GastroFun PREMIUM er jeg så heldig at møde dygtige madprofiler og her er jeg blevet undervist af Burak Morali, der har været bartender i 20 år og bl.a. fået en 3. plads ved DM i Cocktails.

Servings: 1 drink

Bartenderens Old Fashioned

I min verden den perfekte drink. Den er uden tvivl en af mine favoritter og bestemt ikke en sød en af slagsen. Masser af bitterhed der passer godt sammen med sødmen og alkoholsmagen. 
Author: Thomas Tranegaard Nielsen
Ret: Drinks
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 1 minut

Ingredienser

  • Isterninger
  • 2-3 stænk Angostura Bitters
  • 2-3 stænk Bitter orange. Kan erstattes af appelsinskal
  • 1.5 centiliter Sukkersirup kan erstattes af 10 ml brun farin
  • 1 skiver Appelsinskal
  • 6 centiliter Bourbon

Sådan gør du

  • Fyld dit "stirring glass" halvt op med isterninger.
  • Kom et par dråber Angostura Bitters i.
  • Herefter et par dråber orange bitter, der dog kan erstattes af appelsinskal i stedet for.
  • Hæld sukkersirup i. Hvis du bruger brun farin, så skal du røre et par minutter mere, så du er sikker på at få det opløst.
  • Skær/skræl en skive af en usprøjtet appelsin og pres den over glasset og kom den i bagefter.
  • Tilsæt bourbon og herefter fyld resten af glasset med isterninger.
  • Fyld et cocktail/whiskyglas med isterninger.
  • Rør din cocktail i cirka 30 sekunder, så det hele bliver godt fordelt.
  • Fjern isterninger fra dit cocktailglas og kom nye i.
  • Sigt væsken ned i dit cocktailglas.
  • Skær en ny skive appelsinskal og kør den rundt i kanterne af din cocktail.
  • Skål.