Opskrift på Ærteavocadopuré med kørvel
Savner du et lækkert og anderledes spread til dit knækbrød, bolle eller rugbrød – så læs med her.
Vi har opskriften fra bogen: “Citroner – Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons“, hvor forfatterne Henrik Vilain og Ingo Schauser skriver følgende om opskriften:
“En stor del af den nyere del af haven på Garden of Lemons er plantet til med avocadotræer, så fra december til det tidlige efterår, når avocadoerne er i sæson, ryger der mange store frugter ned i kurven, når vi henter grøntsager i haven til køkkenet. Området syd fra Granada er meget rigt på vand trods lange, varme somre, og allerede romerne udviklede et avanceret vandingssystem, som araberne senere udbyggede. Systemerne fungerer den dag i dag og sikrer adgang til vand fra Sierra Nevada-bjergene, som gør Granada-provinsen grøn og frodig året rundt. Avocadotræerne elsker vand og stortrives på grunden. Og så er det så genialt med avocado, at de først modner, efter at de er plukket, så vi har noget af et spisekammer hængende i haven. Ofte blender vi perfekt modnede avocadoer med ærter til en puré, der er både hurtig at lave og smager helt vidunderligt på crackers til et glas vin. Eller som fyld i en kikærtepandekage eller smurt i en sandwich med tynde skiver af radiser, et par skiver salte citroner i olivenolie og salatblade, på en dejlig forårsdag på vej ud i det grønne.”

Ærteavocadopuré med kørvel
Ingredients
- 300 gram Ærter gerne fra frost
- 200 gram Avocado cirka 1 stor
- 1 fed Hvidløg konfiteret og fintrevet, kan erstattes af 1/2 fed frisk hvidløg
- Krydderurter 10 kørvel- eller mynteblade
- 1 stk. Citron saft og skal
- Salt
- Peber fra kværn
Topping
- krydde mynte, kørvel eller anden krydderurt
- Olivenolie
Instructions
- Damp ærterne kort og hæld vandet fra gennem en sigte, som bagefter sættes direkte ned i en skål med iskoldt vand for at lynafkøle ærterne. Afkølingen gør, at ærterne beholder deres grønne farve. Blend ærter med avocado, hvidløg, kørvel/mynte, olivenolie, citronskal og -saft. Smag til med salt og peber og ekstra citronsaft. Drys med strimlede kørvel- eller mynteblade, og dryp lidt olivenolie på toppen.