Opskrift på lækre fuldkornsboller, hvis smag kan varieres i mange retninger, afhængig af hvad man er til.

Opskrift på 100% fuldkornsboller
Opskrift på lækre fuldkornsboller, hvis smag kan varieres i mange retninger, afhængig af hvad man er til.
Vi har opskriften fra bogen: “Den plantebaserede kost“, skrevet af forfatterne Maria Felding & Tobias Schmidt Hansen.

Antal: stk.
100% fuldkornsboller
Opskrift på lækre fuldkornsboller, hvis smag kan varieres i mange retninger, afhængig af hvad man er til.
Ingredienser
- 6 deciliter Vand fingervarmt
- 4 deciliter Havregryn
- 6 deciliter Grahamsmel
- 10 gram Gær frisk
- 1 deciliter Hørfrø
- 1 deciliter Kerner f.eks. solsikke, græskar eller lignende
- 1 deciliter Tranebær kan udelades - tørrede tranebær, figner, rosiner, tørret hakket tomat eller lignende
- Krydderier smagsgivere såsom kardemomme, kanel eller kakao, rosmarin, paprika, oregano eller lignende
Sådan gør du
- Tænd ovnen p. 180 °C.
- Bland alle ingredienser sammen i en skål.
- Konsistensen skal være som en tyk grød.
- Lad dejen hæve i ca. 30 minutter og form så boller af den.
- Gør hænderne lidt våde, når du former bollerne, for de er meget fedtede.
- Bag dem i ovnen i ca. 25 minutter
- Det er ikke meningen, de skal blive hårde udenpå.
- De samler sig indeni, når de er kølet ned.
- Lav dem evt. til madboller ved at udelade tørret frugt og i stedet tilsætte hakket rødløg, revet squash, tørret tomat, oliven, oregano m.v.
- Er man vant til industrielt fremstillet brød, vil disse boller måske mangle salt i smagen.
- Brug derfor gerne godt med andre smagsgivere som de ovennævnte.