Når det kommer til et lækkert, friskt stykke franskbrød, så er det få ting, der passer lige så godt som en god skive ost. Det er den perfekte sammensætning både til morgenmaden, eftermiddagskaffen, eller et hvilket som helst andet tidspunkt – og det er jo op til dig om du er til en almindelig mild ost, en særlig ost med kommen eller krydderier, eller om du er til en af de stærke oste, som alene med lugten kunne paralysere et større dyr. Vi har alle vores forskellige smagspræferencer – men fælles for alle er nødvendigheden af en ostehøvl.
Ostehøvlen har udviklet sig i mange forskellige retninger, hvor der modeller både med og uden streng, nogle som står fast på bordet, og andre som er nemme lige at have i hånden. Alle disse har naturligvis deres egne formål og fordele, og der er derfor rig mulighed for, at man kan vælge præcis den type, som giver mest mening i forhold til ens egne præferencer. Det gør det hele meget nemmere og meget mere tilgængeligt for den enkelte person.
Men når man står og skal vælge en ny ostehøvl, så er der jo på samme tid også mange valg, man skal tage – er den ene type bedre end den anden, er det et problem, at den bruger en streng, og hvilken er nemmest at rengøre? Vi har lavet denne ostehøvl bedst i test for at hjælpe dig med at få svar på nogle af disse spørgsmål og på samme tid udvælge den helt rigtige model til lige netop dine behov. Vi har inkluderet mange forskellige modeller og typer, så der netop bør være noget for enhver præference. Så læs med i vores ostehøvl test og bliv klogere på hele ostehøvlsmarkedet.
Vigtigt at vide om testen er, at Gastrofun ikke tester produkterne selv. Vores tests er baseret på andres anmeldelser, popularitet på markedet og andre kilders tests. Du skal se vores tests som en måde at få et overblik over nogle af de bedste og mest populære produkter i dag.
Når du står og skal lave din ostemad, så har du jo også brug for noget, du kan lægge osten på. Her tænker vi naturligvis et lækkert stykke franskbrød; men for at skære dette bør du lige kigge forbi vores test af brødknive – og ønsker du at riste brødet for at gøre det lidt ekstra lækkert, så har vi naturligvis også en flad brødrister test klar til dig.

Zwilling Zwilling Pro Ostehøvl 22.5cm
Zwilling Zwilling Pro Ostehøvl er til dig, som ønsker en simpel og nem ostehøvl, som er lavet i et enkelt design, men som stadig kan skære osten uden problemer. For det præcis det, du får med denne lækre model. Den er designet ud fra det oprindelige Bjørklund design, som var den første ostehøvl – og det er et design, som har stået ved gennem tiden. Man har valgt at gøre designet lidt mere solidt omkring håndtaget, for at gøre ostehøvlen mere holdbar – hvilket den i særdeleshed er, da den er lavet af rustfrit stål.
Oprindeligt design
Ostehøvlen følger det oprindelige design, hvor man har et metallisk hoved med et skær på, som man trækker mod sig selv. Dette har nogle særlige fordele, hvoraf den største naturligvis er, at der ingen streng er på ostehøvlen – hvilket naturligvis minimerer chancen for, at noget går i stykker. Du skal derfor aldrig frygte for, at der pludselig er en streng der sprænger, hvilket ville resultere i, at du ikke kunne skære ost.
Nem rengøring
Det er også ekstremt nemt at rengøre denne ostehøvl fra Zwilling. Det originale design resulterer nemlig i meget få dele, og der er derfor meget lidt, man skal tage højde for, når man ønsker at rengøre den – og da den netop er lavet i rent rustfrit stål, så kan den sagtens tåle at blive vasket op i en opvaskemaskine. Du får derfor et robust og pålideligt design, som også er praktisk efter brug.
Egenskaber:
- Tåler opvaskemaskine
- Streng: Nej
- Længde: 22,5 cm
- Materiale: Rustfrit stål

Stelton Classic Original Ostehøvl 26cm
Med en klassisk Stelton ostehøvl som denne får du en nem og praktisk tilgang til osteskæring, som alligevel har nogle gode fordele. Denne Stelton Classic Original Ostehøvl er udviklet af den danske designer Peter Holmblad, og er lavet i et fuldt metallisk design, hvor det hele er lavet af rustfrit stål, hvilket giver en god, solid struktur, men også et flot og stilet look. Looket og designet følger desuden Steltons hyppige design, hvor der benyttes en cylindrisk form, som netop kan få den til at matche med resten af dit udstyr.
Dobbelt streng
Noget af det smarteste ved denne type ostehøvl, hvor strengen går rundt om ostehøvlens hoved, er i særdeleshed, at strengen netop går langs begge sider. Dette betyder i praksis, at du kan få to forskellige skæresider, hvor designet netop sørger for, at tykkelsen på disse er forskellig. Det er et ekstremt simpelt design, som nemt lader dig bestemme tykkelsen på den skive ost, du er ved at skære.
Nemt at skifte streng
Med denne type ostehøvl, kan du naturligvis være ude for, at strengen sprænger på et tidspunkt, efterhånden som den bliver slidt. Dette behøver dog ikke være så stort et problem, da det faktisk er nemt at skifte den. Du skal blot løsne spændet for strengen, hvilket gøres ved at dreje på hovedet af ostehøvlen, montere den nye streng rundt om, og derefter spænde hovedet til igen, til en passende styrke.
Egenskaber:
- Tåler maskinopvask
- Streng: Ja
- Længde: 22,5 cm
- Materiale: Rustfrit stål

Blomus Froma Ostehøvl
Der er mange forskellige designs indenfor ostehøvls-verdenen, og der er faktisk overraskende står forskel på dem, hvilket i særdeleshed kan være en fordel. Du kan altid få noget, som passer til dig. Og det er i særdeleshed også tilfældet med denne Blomus Froma Ostehøvl, da den netop adskiller sig fra mængden; der er nemlig tale om en større ostehøvl, som du har stående på bordet og derefter placerer osten på til skæring. Designet er super praktisk, og den er ekstremt nem at bruge for stort set alle personer.
Bestem selv tykkelsen
Som noget ekstra smart ved denne model, så får du faktisk ekstremt stor kontrol over, hvordan din ost skal skæres. Du flytter nemlig selv osten forbi det punkt, hvor strengen trækkes gennem, så du kan helt selv bestemme, hvor tykke skiverne skal være – der er principielt ingenting der afholder dig fra at skære en god solid skive, som måske grænser til at kunne defineres som en blok i stedet for en skive, hvis du ønsker.
Praktisk på buffetbordet
Ostehøvlen er naturligvis nem at bruge i hverdagen og fungerer ganske godt dertil. Men den er i særdeleshed også god at have, hvis man får gæster på besøg til brunch eller lignende, hvor man måske ønsker at lave en form for buffet. Den følger nemlig samme princip som mange af de ostehøvle du ser på hoteller, hvor den netop blot står på buffetbordet, hvor den er noget nemmere at bruge end en normal ostehøvl.
Egenskaber:
- Streng: Ja
- Størrelse: 245 x 210 x 120 mm
- Vægt: 530 g

Westmark 7100 2270 Ostehøvl 14cm
Denne model fra Westmark er også kendt son den klassiske ”osterulle”, da der netop er tale om en ostehøvl rulle. Den er nemlig bygget op med en streng foroven, som naturligvis trækkes gennem osten. Under den er der dog monteret en rulle, deraf navnet, som bruges til at løbe hen over osten – formålet med den er at hjælpe med at skære den helt rette tykkelse, hvor det rullende design er lavet for at skabe mindst mulig friktion, da den netop bare ruller langs ostens top, i stedet for at blive trukket, som ved andre modeller.
Solidt design
Denne Westmark ostehøvl er designet i et enkelt, solidt stykke i rustfrit stål, hvilket giver en ekstrem holdbarhed, da der ikke er noget punkt, hvor dele sættes sammen. Dette betyder, at der ikke er nogle svage punkter i den strukturelle opbygning, og du kan derfor være sikker på, at designet er solidt og holdbart – du skal derfor ikke være bange for, at den knækker under normalt brug. Det er en robust og solid model.
Også praktisk udenfor brug
Designet er naturligvis praktisk og nem i brug, men det gælder også i alle sammenhænge udenfor det egentlig brug. Den er nem at opbevare, da den har en særlig hank til ophæng om nødvendigt – og så er den naturligvis også nem at rengøre. Den er nem at komme til med opvaskebørsten – og da den er lavet solidt af rustfrit stål, så kan den naturligvis også tåle en tur i opvaskemaskinen, hvis du ønsker at gøre det hele endnu nemmere.
Egenskaber:
- Tåler maskinopvask
- Streng: Ja
- Længde: 13,9 cm
- Materiale: Rustfrit stål

Fiskars Functional Form Ostehøvl 2cm
Hvis du er vild med funktionaliteten fra det oprindelige ostehøvl-design, hvor der er et solidt skærehoved i metal, men du bare synes at designet er lidt kedeligt og uinspireret, så er det helt klar en Fiskars Functional Form Ostehøvl, du har brug for. Den benytter sig nemlig at det praktiske og holdbare design, som du kender fra andre af den type modeller, men den er i stedet lavet med et lidt mere unikt æstetisk design, som kan være lige præcis det, du står og mangler; for det er netop noget mere interessant og anderledes.
Samme gode effekt
Men selvom det æstetiske design som sagt er anderledes, så er det stadig den samme funktionalitet, som ved de oprindelige versioner af dette design. Du kan derfor forvente en fantastisk skæreevne ved enhver type ost, og du får den helt optimale holdbarhed i designet, hvor der netop ikke benyttes strenge eller andet i den dur, som potentielt kan gå i stykker – du er derfor altid klar til at skære den næste skive.
Praktisk design
Der er flere af de mindre aspekter i denne Fiskars ostehøvl, som også giver dig et forbedret brug deraf. Det korte blade i rustfrit stål, som sidder i hovedet af ostehøvlen, er designet med henblik på, at selv de blødeste oste ikke klistrer fast – og man har også valgt at indbygge en form for hank i bunden at ostehøvlen, så den kan hænges op på en krog, hvis ikke du ønsker at have den i skuffen. Disse små detaljer giver bare lige ekstra.
Egenskaber:
- Tåler maskinopvask
- Streng: Nej
- Længde: 25,5 cm
- Materiale: Rustfrit stål

Björklund Original Ostehøvl 27.7cm
Björklund Original Ostehøvl, som er produceret af norske Hardanger Bestikk, følger det helt traditionelle design, som Bjørklund i sin tid opfandt. Man har i denne udgave holdt sig helt traditionelt, ved også at have et håndtag af træ, som både giver en bedre fornemmelse, når du har fat i ostehøvlen, men det giver også et lidt pænere og lidt mere luksuriøst look med det olierede birketræ. Denne model er derfor perfekt til dig, som søger noget lidt mere traditionelt og lidt mere unikt end den helt almindelige ostehøvl.
Solidt og elegant design
Selve ostehøvlen i denne model er lavet i rustfrit stål, som giver Björklund Original Ostehøvl en perfekt holdbarhed – og da hele hovedet netop er lavet i ét stykke, så der er nærmest ingen mulighed for, at noget knækker eller falder fra hinanden. Der er derfor tale om en lækker ostehøvl, som vil holde i ekstra lang tid. Hovedet er desuden lavet i et aflangt og elegant look, som nemt glider gennem osten.
Let rengøring
Da hele hovedet på ostehøvlen er meget åbent og simpelt, vil der ikke være noget sted, hvor små stykker ost kan sætte sig fast. Björklund Original Ostehøvl er derfor ekstremt nemt at rengøre, og dette bliver naturligvis kun nemmere af, at ostehøvlen også er designet til at kunne opvaskes i en opvaskemaskine – dog vil man med et lækkert håndtag som dette opleve en bedre levetid, hvis man vasker den op i hånden.
Egenskaber:
- Tåler maskinopvask.
- Streng: Nej
- Længde: 27,7 cm
- Materiale: Rustfrit stål, birketræ

Osti – Ostehøvl
Dette er nok et design, de fleste har set i løbet af deres liv, og det har netop nogle fordele, som gør den til det helt rigtige valg for mange. Den er lavet i det praktisk design, hvor man opnår to sider med strenge, og et hoved som gør det nemt at skifte strengen, hvis dette skulle blive nødvendigt. Med et håndtag i sort plast opnår man et ganske godt greb om ostehøvlen, og den sorte farve er med til at gøre hele looket så neutralt som muligt – du kan derfor nemt få denne ostehøvl til at passe ind i ethvert køkken, ligegyldigt hvordan det ser ud.
Skær forskellige skiver
Det smarte ved dette design ligger netop i, at du med de to forskellige sider på ostehøvlen får fri mulighed til at vælge, om du vil have tykke eller tynde skiver. Det er nemlig ikke alle, som har helt samme behov for en god, solid skive ost, og de kan derfor med fordel lige vende ostehøvlen en halv omgang, hvorefter skivetykkelsen ca. halveres – denne ostehøvl er derfor egnet til alle, og den er ekstremt nem at bruge.
Nem udskiftning af streng
Den største ulempe ved en ostehøvl med streng er jo naturligvis, at strengen ikke er helt så holdbar, som resten af ostehøvlen, og du vil derfor komme ud for, at den på et tidspunkt skal skiftes. Det gør du heldigvis nemt og hurtigt med en Osti ostehøvl, da det blot kræver at du løsner hovedet ved at skrue på det, monterer en ny ostehøvl streng, og strammer hovedet igen – og der er endda en speciel holder til strengen i toppen.
Egenskaber:
- Tåler maskinopvask
- Streng: ja
- Materialer: Rustfrit stål, plastik
Hvilken type ostehøvl skal jeg vælge?
Der er nogle helt forskellige typer ostehøvle, som du netop kan se i vores ostehøvl test – og de fleste har nok dannet sig en præference for en bestemt type. Man kan naturligvis altid prøve en ny type og indse, at den måske passer endnu bedre til ens ønsker og behov, så man bør ikke nødvendigvis afvise de typer, man ikke har prøvet. Men som udgangspunkt eksisterer der tre forskellige almindelige type ostehøvle, hvor vi har den oprindelige model med et skærehoved, modellen med strengen på begge sider, og så den klassiske ostehøvl rulle. Der eksisterer også andre modeller i form af dem, som man har stående på et bord, som også kan give nogle ret fantastiske fordele.
De tre almindelige typer
Ostehøvlen med et skærehoved i rustfrit stål har sin primære fordel i det solide design, som har meget svært ved at gå i stykker – dette skyldes netop, at denne type ikke bruger en streng til at skære med, som ellers ville være det svageste punkt. Du får derfor en særdeles holdbar model. Den primære ulempe er dog, at du ofte har et meget mere begrænset skær, som er smallere end de andre modeller, og det vil ikke altid være bredt nok til at skære hele ostens overflade i et træk. Dette er angiveligt også den helt oprindelige model, så der er tale om en god, gammeldags ostehøvl.
Den næste model er den, hvor der trækkes en streng hen over hovedet på ostehøvlen, så der dannes to egentlige skæresider. Disse har i særdeleshed en fordel i, at det er ekstra nemt at vælge en tykkelse – du har nemlig muligheden for at vælge en tyk eller tynd skive, hvilket blot gøres ved at skifte mellem de to sider; du skal blot vende ostehøvlen en halv omgang. Den primære ulempe er dog også strengen, for denne kan godt knække efter længere tids brug, hvorefter den skal skiftes – hvilket dog ofte er ekstremt nemt at gøre på disse modeller, såfremt du har strenge til ostehøvl liggende.
Den tredje almindelige model er den, hvor der er en streng og en rulle. Denne type har et meget solidt design, da hele konstruktionen er lavet i ét stykke, som gør at der ikke er nogen samlinger, der kan gå i stykker, som ofte ses ved de andre modeller. Den har også oftere en noget tykkere streng, så man ikke så ofte vil opleve, at denne knækker. Du har også muligheden for at skære nogle tykkere skiver med denne, hvor du ved hjælp af strengen og rullen faktisk kan vælge tykkelsen gennem vinklingen på ostehøvlen, når du skærer. Selvom strengen er ekstra solid, så er det stadig den største ulempe ved denne type, da den netop stadig kan knække.
Hvilken er bedst?
At finde den bedste ostehøvl er ikke helt så ligetil, da du ofte vil have en præference for en bestemt type. Vi har derfor netop valgt at inkludere mange forskellige modeller og typer i vores test, så du kan finde noget indenfor netop din præference.
Kan man bruge en ostehøvl til al slags ost?
Du kan som udgangspunkt bruge alle de forskellige typer til at alle almindelige skæreoste. De er netop designet til både de blødere og hårdere typer skæreoste, hvor du jo naturligvis vil opleve lidt mere modstand i de hårde oste – og ved disse kan du i højere grad opleve, at strengen på ostehøvlen kan sprænge, hvis du går lidt for aggressivt til værks.
Ostehøvle med strenge er dog ikke gode til det helt hårde oste, som ikke er beregnet til pålæg. Dette er for eksempel ostetyper som parmesan, som netop er en ekstra hård ost, som normalt vil rives eller skæres i flager – du kan i nogle tilfælde benytte en ostehøvl med et skærehoved til denne slags, da den er mere solid i skæret.
Hvor stammer ostehøvlen fra?
Den oprindelig ostehøvl opfinder var en nordmand ved navn Thor Bjørklund, hvilket er hvorfor du ser hans navn brugt i forbindelse med nogle af modellerne. Da manden var snedker, baserede han ostehøvlen på en almindelig høvl, hvilket er årsagen til det oprindelige design med en skærehoved med et indbygget blad. Dette er også årsagen til navnet, som ikke giver så meget mening for de andre typer af ostehøvle – derfor vælger nogle at referere til disse som en osteskærer i stedet.
Hvordan rengøres en ostehøvl?
Når det kommer til rengøringen af en ostehøvl, så er det hele faktisk en ekstremt nem procedure. De fleste modeller, både med og uden streng, er nemlig forholdsvis simple i deres designs, og du kan derfor vaske dem op på præcis samme måde, som du vil vaske alt andre bestik og tilbehør op på.
I nogle tilfælde kan du også være ude for, at ostehøvlen er designet til at kunne tåle maskinopvask. I dette tilfælde sætter du den bare sammen med andet bestik, hvor du dog skal være sikker på, at den er vinklet, så vand kan rende ud af et eventuelt håndtag.
FAQ
Det handler blot om at føre det skærende element gennem osten; dette kan enten være et skære på et fast skærehoved, eller ved andre modeller vil det være en streng af metal. Ved at føre dette gennem osten vil du få en skive ost.
På modeller med en almindelig streng, vil du blot skulle løsne hovedet på ostehøvlen, bytte den eksisterende streng ud med en ny, hvorefter du spænder hovedet fast igen.