Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Her er opskriften på det bedste hjemmelavede rugbrød, som du vil elske

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

27. april 2026

En dansk klassiker der kræver lidt
Rugbrød er noget af det mest danske der findes, og er ofte en af de første ting man tænker på som dansk mad. Det er specielt farven, den tætte krumme og de mange kerner gør det til noget helt særligt, som skiller sig ud fra andre landes versioner. Hvis du har prøvet forskellige rugbrød i udlandet, vil du hurtigt opdage at det bare ikke er det samme. Om så det er ryebread eller swartz brot så er den danske version mere fyldig og ofte mindre sød i smagen. Selvom opskriften i sig selv er ret simpel, kræver den lidt planlægning. Først og fremmest fordi den strækker sig over flere dage, men især fordi den kræver en surdej. Har man ikke en surdej klar, tager det naturligvis længere tid at komme i gang, men det er indsatsen værd. Der deles en opskrift på surdej separat, så man kan bygge det hele op fra bunden, hvis man vil. Når først surdejen er på plads, bliver rugbrødsbagning til gengæld meget nemmere fremover.

Processen der giver det perfekte rugbrød
Det særlige ved rugbrød er, at det handler det om at blande ingredienserne korrekt og give dejen tid til at udvikle sin smag. Første dag røres surdej, vand, mel og kerner sammen og får lov til at stå natten over. Anden dag tilsættes resten af ingredienserne, herunder hvidtøl, honning og flere kerner, som giver både sødme og struktur. Vi anbefaler at gemme en portion dej til næste gang man skal bage brødet, da det fungerer som en ny surdej og gør processen langt nemmere næste gang. Når dejen er fordelt i forme og har hævet, bages brødet langsomt, så det ikke bliver tørt under processen. Efter bagning er tålmodighed igen afgørende. Rugbrød har bedst af at hvile, så krummen sætter sig ordentligt. Det giver et mere saftigt og skærefast resultat, som holder sig lækkert i flere dage.

Et brød man vender tilbage til igen og igen
Hjemmelavet rugbrød er ikke bare noget, man bager én gang. Når først man er i gang, bliver det hurtigt en fast del af køkkenet. Smagen er dybere og konsistensen bedre end købens, og man har fuld kontrol over ingredienserne, så man får det perfekte resultat hver gang. Det kræver lidt mere end at købe et brød i supermarkedet, men til gengæld får man et resultat der er svært at slå. Og så bliver processen bare meget nemmere efter første gang, så man kan ikke komme i gang hurtigt nok! Held og lykke og velbekomme!

Hvorfor skal rugbrød hvile efter bagning? Hvad gør surdej i rugbrød? Kan man bage rugbrød uden surdej?

Hjemmelavet Rugbrød (surdej)
Brødet vi danskere er verdenskendt for og vi elsker. Rugbrød findes i andre lande, men vores danske version er mindre sød og mørk end f.eks. det svenske- og tyske brød.
Læs opskriften her
Hjemmelavet surdej
Rugbrød med surdej smager dejligt og mange er bange for det der med surdej. Denne surdej har været i min familie i 5 år og er super nem at arbejde med.
Læs opskriften her

Hvorfor skal rugbrød hvile efter bagning?
Det gør, at krummen sætter sig og bliver mere fast, så brødet er nemmere at skære.

Hvad gør surdej i rugbrød?
Surdej giver både smag, struktur og hjælper brødet med at hæve.

Kan man bage rugbrød uden surdej?
Ja, men det giver ikke samme smag og konsistens som et klassisk surdejsrugbrød.