Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Kiksekage

Anne MetteAnne Mette Autzen

Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!

20. september 2018

Opskrift på kiksekage

Kiksekage er noget, mange enten elsker eller hader. Det sidste skyldes måske, at kagen førhen blev lavet på tvivlsomme ingredienser som dårligt kakaopulver og palmin, hvilket resulterede i en tung og fed kage uden nogen form for smagsindtryk til at opveje det fede og søde.

Denne kiksekage er dog en anden snak! Lavet på kondenseret mælk, mørk chokolade og drysset med knasende mandler gør den op med fortidens mere eller mindre velsmagende kiksekager.

Server kagen i tynde skiver som en dessert eller til kaffen.

Servings: 1 kage

Kiksekage

Author: Anne Mette Autzen
Forb. tid: 2 timer 30 minutter
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredienser

  • 1 can Kondenseret mælk
  • 35 gram Smør
  • 300 gram Mørk chokolade
  • 20 stk. Vaniljekiks firkantede
  • 50 gram Mandler til pynt
  • frysetørrede hindbær kan undlades

Sådan gør du

  • Kom kondenseret mælk, mørk chokolade og smør i en gryde.
    Smelt ingredienserne sammen ved svag varme, rør af og til i gryden, til du har en ensartet chokolademasse.
    Det tager ca 5-7 minutter og der må gerne røres langsomt i massen.
    Jeg tager det af varmen lige så snart alt er smeltet sammen og ingen chokolade ‘klumper’!
    Beklæd en aflang rugbrødsform med husholdningsfilm.
    Hæld et tyndt lag chokolademasse i bunden og placer et lag vaniljekiks over (cirka 5 stk).
    Gentag processen, så du har i alt 4 lag kiks. Afslut med et lag af chokolademassen.
    Hak mandlerne groft - de skal ikke smuttes, men beholde skallen på.
    Pynt kagen med de grofthakkede mandler  og evt. frysetørrede hindbær.
    Dæk kagen til med husholdningsfilm og stil den på køl.
    Skær den kolde kiksekage i tynde skiver før servering.
    Kiksekage
    Kiksekage