Focaccia er brødet man aldrig bliver træt af
Hvis man aldrig har lavet focaccia før, så synes jeg virkelig man skal prøve det, for det er et af de brød hvor resultatet næsten føles som snyd. Det er på en måde en blanding mellem brød og kage, ikke fordi det er sødt, men fordi det er luftigt, saftigt og fyldigt, og så får man selvfølgelig den fantastiske sprøde overflade med masser af olivenolie. I denne version tager vi den lige et skridt videre og bruger surdej, og det gør selvfølgelig opskriften lidt mere nørdet end den helt simple focaccia. Surdej kræver lidt mere tid og forståelse, men det betyder altså ikke, at man skal være uddannet bager for at være med. Vi har en video med til opskriften, hvor hele processen bliver vist, og hvis man følger fremgangsmåden og giver dejen den tid den skal bruge, så er det faktisk til at gå til. Nederst i artiklen deler vi desuden opskriften på den flydende hvedesurdej, der bruges som basis, så du kan starte helt fra begyndelsen.
Surdejen kræver lidt ekstra, men gør en forskel
Noget af det vigtigste ved denne focaccia er selvfølgelig dejen, og her handler det ikke kun om at blande ingredienserne sammen og vente. Først æltes dejen langsomt, derefter hurtigere, og undervejs tilsættes salt og det sidste vand lidt ad gangen. Hvis du er usikker på om den er æltet nok, så er glutentesten et genialt lille trick at kende. Med fugtige hænder tager du et stykke dej og forsøger forsigtigt at strække det ud. Kan det blive så tyndt, at du næsten kan se igennem det uden at dejen går i stykker, så er du godt på vej. Derefter kommer den del af surdejsbagningen, hvor tålmodighed virkelig betaler sig. Dejen får flere hævninger og foldninger, som hjælper med at opbygge styrke og struktur uden at slå al luften ud. Det tager tid, men det meste af tiden laver dejen jo faktisk arbejdet for dig. Så selvom surdej kan virke lidt skræmmende første gang, er det i højere grad et spørgsmål om at følge processen end at mestre en masse svære teknikker.
Olien er mindst lige så vigtig
Når man tænker focaccia, tænker man næsten automatisk på de karakteristiske fordybninger i toppen, og her er det tid til den måske sjoveste del af opskriften. Fingrene dyppes i olie og presses godt ned gennem dejen, så der dannes masser af små lommer, hvor olivenolien kan samle sig. Her er olien blandet med hvidløg og frisk rosmarin, som har fået lov til at trække sammen, mens dejen hæver. Det giver både masser af smag og den overflade, som gør focaccia så fantastisk. Brødet bages ved hele 275 grader, så det hurtigt kan få godt med farve og en sprød overflade, mens midten stadig er luftig og saftig. Er du i tvivl om det er færdigt, kan du banke på toppen, hvor det skal lyde hult, eller måle kernetemperaturen. Rammer midten omkring 94 grader, er brødet færdigbagt. Slut af med flagesalt, og så har du et brød der sagtens kan spises alene som snack, serveres til aftensmaden eller sættes på bordet som forret med et godt glas vin. Og hvis surdejen er det eneste, der holder dig tilbage, så finder du opskriften på den flydende hvedesurdej herunder. Det tager lidt længere tid end almindeligt brød, men det behøves bestemt ikke være svært. Held og lykke, og velbekomme!
Hvorfor bruger man surdej i focaccia? Hvordan ved man om focacciaen er færdigbagt? Hvorfor laver man huller i focaccia?
Hvorfor bruger man surdej i focaccia?
Surdejen bidrager med både smag og struktur til brødet, men kræver også lidt mere tid og arbejde end en helt simpel dej med gær.
Hvordan ved man om focacciaen er færdigbagt?
Brødet skal lyde hult, når man banker på det. Er du stadig i tvivl, kan du måle kernetemperaturen, som skal være omkring 94 grader.
Hvorfor laver man huller i focaccia?
Fordybningerne hjælper med at holde på den smagfulde olie på toppen og giver samtidig focacciaen dens karakteristiske overflade.