
Opskrift på bløde og lækre flødekarameller med flagesalt
Kender I det, hvor man bare har lyst til noget lækkert??
Det gør jeg i hvert fald.
Derfor gav jeg mig i kast med nogle lækre hjemmelavet flødekarameller.
Jeg har tilføjet lidt flagesalt, fordi jeg er helt vild med et lille saltet twist i mine karameller.
Salten kan du undlade, hvis ikke det er din smag.
Jeg håber meget I har lyst til at give jer i kast med lave dem selv, og måske nogle af jer har prøvet det før?
I får i hvert fald her min opskrift på dejlige flødekarameller, som er lækre på alle ugens dage og til anledninger.

Bløde og lækre flødekarameller med flagesalt
Ingredienser
- 5 deciliter Piskefløde
- 250 gram Sukker
- 120 gram Glukosesirup
- 1 spsk. Flagesalt
Sådan gør du
- Alt undtagen flagesalt kommes i en gryde og koges op.
- Når det er kogt op skrues lidt ned (til cirka mellemhøj varme). Sådan skal det nu stå i cirka 35 til 45 minutter, hvor du rører i den engang imellem så det ikke brænder på.
- Når karamellen begynder at slippe bunden, blive lidt tykt og sejt, samt fået en gylden farve (temperaturen skal være 118-120 grader), er den færdig.
- Rør nu salt i og hæld det i en form (18-24 cm) med bagepapir.
- Lad karamellen stå nogle timer ved stuetemperatur inden den skæres ud.
- Når karamellerne er skåret ud kan du evt. pakke dem ind i bagepapir, så er de nemme at have i en skål.
- Vær opmærksom på at det kan være svært at ramme den rigtige konsistens. Karamellerne kan nemt blive enten for bløde eller for hårde, derfor må du prøve dig lidt frem.