
Opskrift på toastbrød – hjemmelavet og lækkert
Glemt alt om tørt og sødt toastbrød fra supermarkedet.
Hjemmelavet toastbrød/sandwichbrød med sprød skorpe, der er er lækkert og nemt at smøre uden at gå i stykker – du får selvfølgelig tricket til hvordan du er sikker på det her i opskriften.
Et sikkert hit til madpakken.


Ankarsrum Assistent Original køkkenmaskine
5495,00 kr.
Ankarsrum er GastroFuns absolutte favorit, når det kommer til røremaskiner. Det er den maskine, vi selv bruger. Den er solid, kraftfuld og virkelig behagelig at arbejde med. Den står stabilt på bordet, arbejder roligt og har kræfter nok til både tunge deje, store portioner og daglig brug.
Det er en maskine, vi gerne anbefaler, hvis du elsker at bage og vil have udstyr, der kan holde til at blive brugt igen og igen.
Særligt tilbud: Du får vores kogebog Gæstemad med gratis til en værdi af 299 kr., når du køber Ankarsrum hos os.

Toastbrød – hjemmelavet og lækkert
Grej
- Skål
- Røremaskine (valgfri)
Ingredienser
- 5 gram Tørgær eller 25 gram gær
- 1 spsk. Sukker
- 1 spsk. Groft salt
- 2 spsk. Olie
- 650 gram Hvedemel op til 800 gram
- 5 deciliter Vand (Lunkent)
- 25 gram Smør Til at smøre sandwichbrødformen
Sådan gør du
- Bland gær, sukker, groft salt, olie og vand i en skål – evt. en røremaskine.
- Tilsæt melet lidt ad gangen indtil dejen er lind og smidig.
- Lad dejen hæve 30 minutter under badehætter eller klæde.
- Smør sandwichbrødformen samt låget i rigeligt smør – det forhindrer at brødet klistrer sig fast til formen.
- Læg dejen på bordet og ælt den godt igennem.
- Rul den op til en stram pølse/brød.
- Del herefter dejen i fire dele.
- Her kommer hemmeligheden til hvorfor toast/sandwichbrød ikke smuldrer når det smøres og er kompakt og lækkert:
- De 4 dele vendes alle 90 grader og placeres ned i formen og låget sættes på.
- Lad brødet hæve i ca. 30 minutter og i mellemtiden skal ovnen varmes op til 250 grader varmluft.
- Bag brødet ved 250 grader i 10 minutter hvorefter der skrues ned til 200 grader og lad det få 20 minutter mere i ovnen.
- Når det er færdigt, skal låget straks tages af og brødet skal ud af formen. Det gør at skorpen på brødet forbliver sprødt. Hvis det får lov til at stå for længe i formen uden at komme ud, vil varmen danne kondens og skorpen vil blive blød.
- Brødet smager fantastik og har en ens skorpe hele vejen rundt. Det forbliver saftigt og lækkert dagen efter.