
Opskrift på sødmælksboller
De lækreste og mest luftige sødmælksboller uden det vilde udstyr!
Hvem elsker ikke bløde, lune boller om morgenen? Nyd disse sødmælksboller, når der skal hygges lidt ekstra over morgenbordet – eller som fødselsdagsboller med et godt lag smør. Mums!

Sødmælksboller
Ingredienser
- 25 gram Gær Eller en halv pakke tørgær
- 1 spsk. Groft salt
- 1 spsk. Sukker
- 2 deciliter Vand Lunkent vand
- 3 deciliter Sødmælk
- 4 spsk. Olie
- 700 gram Hvedemel
Sådan gør du
- Kom sødmælk og vand op i en røreskål sammen med gæren og opløs gæren.
- Brug evt. en røreskål, med dejkrog.
- Tilsæt salt, sukker og olie og rør det godt sammen.
- Kom melet i lidt ad gangen, og ælt dejen til dejen slipper siderne på skålen. Kør dejen i røremaskinen i 5-7 min. eller ælt dejen i hånden i 10-15 min.
- Lad dejen hæve i 45 min. under et lunt viskestykke.
- Vend dejen ud på et let meldrysset bord. Del dejen i 12 dele og rul til boller.
- Placer bollerne på en bageplade med bagepapir.
- Forvarm ovnen til 160 grader varmluft.
- Bag bollerne midt i ovnen i 20-25 min. ved 160 grader midt i ovnen.
- Lad de færdig bagte boller afkøle på en rist.