Opskrift på skidne æg
I min familie er det en påskefrokosttradition med skidne æg på en rugbrød med hvide sild.
Skidne æg er en rigtig frokostklassiker, der består af hårdkogte æg serveret i en skarp sennepssovs, og det er virkelig lækkert!
Antal: personer
Skidne æg
Ingredienser
- 4 Æg
- 50 gram Smør
- 1 spsk. Mel
- 0.5 liter Sødmælk
- 1 spsk. Sennep
- Salt tilsmagning
Sådan gør du
- Kog æggene i cirka 6-7 minutter (afhængig af størrelsen) og pil dem, når de er afkølet.
- Kom smørret i en gryde og lad det smelte.
- Tilsæt hvedemelet og rør det ud i det smeltede smør.
- Hæld herefter mælken i lidt efter lidt, mens du hele tiden pisker. Fortsæt indtil sovsen får en konsistens, du er tilfreds med. Det tager 5-10 minutter.
- Tilsæt til sidst sennep og smag eventuelt til med salt. Selv bruger jeg fiskesennep, så jeg tilsætter ikke salt.
- Kom æggene i sovsen og servér.