
Opskrift på rødbede sous vide
Glemt alt om udkogte eller undertilberedte rødbeder. Ved hjælp af sous vide kan du ramme plet, hver gang.
Vi har opskriften fra bogen: “Sous vide håndbogen“, hvor forfatteren skriver følgende om opskriften:
“Rødbeder tilberedes ofte som syltede, men er – især i starten af sæsonen i sensommeren – gode tilberedt som andre rodfrugter uden sukker og eddike, men kun med salt og evt. lidt olie. Sæsonens første rødbeder er små og mere møre og behøver kun 2 timer. Sidst på sæsonen er de hårdere og skal måske have 4 timer.”

Rødbede sous vide
Grej
Ingredienser
Rødbede sous vide
- 200 gram Rødbede
- 10 gram Smør eller olie. Skal være 5 % af rødbedernes vægt
Sådan gør du
Rødbede sous vide
- Skræl og skær i stykker på 2 cm. Kom 5 % smør eller olie i posen.
- Vakuumpak posen og tilbered det i 3 timer ved 85 grader celsius.
- Opvarmningstiden for 2 cm høje rødbedestykker er 30 minutter og mørningstiden er 2,5 timer.
- Hvis du ændrer temperaturen til en lavere temperatur, så får du meget hårde rødbeder. Hvis du ændrer temperaturen til en højere temperatur, så får du bløde rødbeder med mindre smag. Hvis du forkorter tiden, så får du hårdere og mildere smagene rødbeder. Hvis du forlænger tiden, så får du blødere og mere smagsfulde rødbeder.
Bruning af rødbeder
- Pande: Høj varme 2 x 1 minutter.Grill: Høj varme 2 x 1 minutter.
Resultatet
- Intens, mørk farve. Godt bid, men mør. Stor, frisk smag.
Noter
Sous vide rødbeder smager godt med:
• vendt i olie og krydderurter som persille• med æblestykker og timian (evt. lun)
• med smuldret feta
• med dild og friterede kapers
• med rygeost til frikadeller eller medister
• syltede med 25 % sukker og 25 % æbleeddike
• med peberrodscreme
• med rucola og chili
• med salat med appelsinbåde, radicchiosalat og sorte oliven
• (evt. finthakket) i yoghurt og hvidløg
