Opskrift på rodfrugtsmos
Rodfrugtsmos er et fremragende alternativ til kartoffelmos, både når den står på en hverdags- eller simreret.
Vi giver dig vores bud på hvordan du laver en rodfrugsmos til en simreret her.

Rodfrugtsmos
Ingredienser
- 2 stk. Gulerødder
- 0.333333 stk. Knoldselleri
- 2 stk. Pastinak
- 1 stk. Løg
- 3 deciliter Vand Kan erstattes af fond
- 0.5 deciliter Fløde
- 15 gram Smør Kan erstattes med olie
- Krydderier Salt, peber, eddike og citronsaft
Sådan gør du
- Vores udgave laves sammen med en simreret. Dvs. rodfrugter koges/dampes møre i enten en gryde, ildfast fad eller stegeso sammen med en kødret. Kødet, evt. kraftben og "suppegrønsagerne" til fonden/saucen lægges i bunden af det ildfaste fad og brankes ved 225 grader varmluft i 10 minutter i ovnen. Fadet tages ud og der skrues ned til 150 grader almindelig ovn. Der hældes fond/vand på kødet og fadet skal tildækkes med staniol og sættes ind i ovnen igen. Når der er gået 1,5 time skal rodfrugterne skæres i mindre stykker og lægges ned i fonden i fadet. Det skal tildækkes igen og have minimum 1 time ved 150 grader.
Rodfrugterne og en smule af fonden tages op fadet og puttes i en tykbundet gryde, De skal moses (enten med et el-piskeris eller en kartoffelmoser) mens der tilsættes fløde, smør, salt og peber. Spæd evt. op med lidt mælk hvis konsistensen stadig er for tyk. Smag til sidst til med citronsaft, eddike, salt og peber. Retten er klar til servering.