Opskrift på pandebrød
Madbrød er et skønt tilbehør til aftensmaden eller til at supplere frokostsalaten med. Og pandebrød er noget af det nemmeste madbrød, du kan lave, og så smager de ovenikøbet dejligt!
Du kan servere dem til snart alt lige fra diverse kødretter til salat og suppe.
Pandebrød er selvfølgelig også helt obligatoriske i det mellemøstlige køkken. De er virkelig lækre med lidt hjemmelavet hummus, og så vil de også være PERFEKTE at fylde med kød og grønt og eventuelt lidt creme fraiche dressing med hvidløg – lidt à la denne helt fantastiske (og veganske) ret med veganske kødboller serveret i madbrød.
Mængden af mel, du skal bruge, kan variere mellem 200 – 300 gram, alt afhængig af luftfugtigheden. I denne opskrift lå jeg et sted midt i mellem.
Pandebrød opskrift

Pandebrød
Ingredienser
- 5 gram Gær
- 3 deciliter Vand lunkent
- 1 spsk. Salt
- 250 gram Hvedemel cirka
Sådan gør du
- Bland alle ingredienser sammen i en skål.
- Sæt dejen til hævning i 45 - 60 minutter.
- Sæt herefter en teflonpande på komfuret og tænd på middelhøj varme.
- Hæld en portion dej på den varme pande.
- Bag brødet på 4 minutter på hver side.
- Tag det færdige brød af panden. Hold brødene varme i et viskestykke, mens du laver de resterende. Brødene bliver hårde, når de køler ned, så de skal spises, mens de er dejligt lune 🙂