
Opskrift på kyllingeskind
Kyllingeskind ristet sprødt i ovnen er superlækkert og kan bruges til mange ting. Prøv det som sprødt knas på supper og salater, i en sandwich i stedet for bacon eller som et sprødt og lækkert fyld i pitabrød.

Kyllingeskind
Ingredienser
- Kyllingeskind fra en hel kylling
- Salt
Sådan gør du
- Løsn skindet fra kyllingen og "træk" det forsigtigt af kyllingen.
- Vend skindet med "vrangen" udad og læg det på et skærebræt.
- Fjern lidt af fedtet med en skarp kniv, vær forsigtig, så du ikke ødelægger skindet for meget.
- Læg kyllingeskindet på en bageplade med bagepapir og drys skindet let med salt.
- Læg endnu et stykke bagepapir over kyllingeskindet og derefter en bageplade over, så skindet ligger i spænd. Det forhindrer det i at boble op, når det skal i ovnen.
- Sæt det hele i ovnen (sæt evt. et tungt ildfast fad over den øverste plade, så du er helt sikker på, skindet ikke løfter sig) og bag det ved 225 grader i 20-30 minutter, til det er sprødt.
- Tag kyllingeskindet ud af ovnen og dup det tørt med køkkenrulle eller et viskestykke.
- Drys det let med salt.