Opskrift på kuvertbrød (suppehorn)
Lækre og lette kuvertbrød, der ser smager fantastisk godt og ser dekorative ud.
Server dem til suppe eller som tilbehør til gryderetter. De er også gode på morgenbordet søndag morgen!

Antal: stk.
Kuvertbrød (suppehorn)
Ingredienser
- 0.5 pakke Gær svarer til 25 gram
- 1.5 deciliter Mælk
- 50 gram Smør
- 0.5 tsk. Salt
- 1 stk. Æg
- 350 gram Hvedemel
- 1 stk. Æg til pensling
Sådan gør du
- Kom smørret i en lille gryde. Smelt smørret ved lav varme og hæld mælken i. Når blandingen er fingervarm, tages den af varmen. Smuldr gæren i et dejfad eller røreskål. Hæld væsken i og rør rundt, så gæren opløses. Tilsæt æg og salt. Kom nu melet i, og rør det sammen med de øvrige ingredienser, til dejen akkurat slipper skålen. Ælt dejen godt igennem. Læg et fugtigt klæde eller en badehætte over skålen og lad dejen hæve i cirka 40 minutter. Slå dejen ned og del den i to. Tril hver portion til en kugle. Rul den ene portion dej ud til en stor cirkel og del cirklen i 6 lige store stykker. Form hvert stykke til et horn ved at rulle dejstykket fra den brede ende og ud mod spidsen. Bøj enderne lidt indad. Placer hornene på en bageplade beklædt med bagepapir. Sørg for, at hornenes spidser er placeret under dem, så de holder faconen under bagningen. Gentag processen med den anden portion dej. Lad hornene efterhæve i 20 minutter. Pisk ægget sammen med en gaffel i en dyb tallerken. Pensl hornene med sammenpisket æg. Bag dem midt i ovnen i 15-20 minutter ved 200 grader, til de er gyldne og gennembagte. Lad hornene afkøle på en rist.
Noter
Server f.eks. dine suppehorn med hønsekødssuppe.

